MC-tur Rumænien, Serbien, Bulgarien 31 maj til 22 juni

Så er der alletiders MC-tur. Turen varer fra d. 31.05. 2019 til d. 22.06. 2019. Vi besøger områderne: Rumænien m/ Transylvanien og Valakiet, Serbien m/ Novo Sad, Bulgarien m/ Belogradcik og Veliko Tarnovo. I alt 23 dage 22 overnatninger.

Er du klar over, at det er det, du skal bruge 23 dage af dit liv på!

Turen er for alle, der ønsker at opleve en masse og at bo dels i en stor by og dels ude på landet. Vi tjener ikke meget på turene, det er non profit – JS kører jo selv med og er stor mc-entusiast. JS har haft motorcykel i 56 år nonstop og har i nogle år kørt forskellige motorløb. Han er desuden bosiddende det halve af året i Rumænien, så han kender landet ud og ind. Vi kan derfor garantere, at I kommer til at opleve noget ud over det sædvanlige. Med os har vi en lokal pige, Rodica, der er kendt af mange motorcyklister i Danmark. Derudover har vi lokale guider til at hjælpe os. Det unikke på denne tur er, at vi besøger mange nye steder.

Deltagerne fra Jylland /Fyn kan mødes ved Otto Duborg syd for grænsen 28/5 eller 29/5. kl. 10:00.
Det er alt efter hvad I aftaler med de andre.
Deltagerne fra Sjælland kan mødes i Gedser kl. 08:30. Færge afg. kl. 09:00 ank. Rostock kl.ca. 11:00. Så er der ca. 250 km til rasteplads Walsleben. Den ligger, efter at motorvejene A 19 og A 24 er løbet sammen. Der kan alle mødes ca. 13:30. Vi tager forbehold for ændrede sejltider. Kontroller selv.

Man kan også lave sin egen overnatning. Vi kan anbefale Hotel Pavilon Bezrucova 222/68, 25101. Ricany, Czechia tlf. +420 323 631 073. Når I kører mod Brno på D1, skal I køre fra motorvejen ved skiltet mod Ricany. Så er der 6 -7 km – Bare I er på Hotel Gastland inden kl. 17:00 d. 31. maj 2019. HALLO. Det var 31. maj kl 17:00

Hvis I ikke vil køre så langt, har vi fundet et godt sted nær Dresden. Gasthof Hilling, Markt 13, 01816 Bad Gottleuba. Tlf. 035023/62257 – Email. Info@gasthof-hillig. de – www.gasthof-hillig.de. Det ligger lige op ad Autobahn 17. Her skal I have et eller andet, hvor der står JS REJSER på. Så får I overnatningen til den pris, der er gældende i år 2018. – Så har I jo 2 overnatninger, inden vi mødes.

I må køre, lige hvor I vil. Bare I er på Gæstland 10 km. før Budapest inden kl. 17:00!

OBS. Husk at købe Vinette (Vejskat). Når I kommer til Ungarn, der skal I betale vejafgift. Men her får I ikke et klistermærkat. – I skal have nummeret på jeres nummerplade med ind til kassen på den første tankstation, så får I en kvittering, som skal gemmes i et år. Der er fotovogne, der ser efter, om I har betalt. Det er normalt billigst at købe for en måned.

Ank. Gastland M1 Hotel & Restaurant fredag 31. maj 2019 inden kl. 17:00 (M1 motorvejen ca. 10. km før Budapest.) Ligger lige op ad motorvejen. Afk. 22. Så under motorvejen.
GPS coordinates: N 47°29’46.16′′ E 18°48’59.36′′ – Address: Páty, M1-es autópálya 22-es km, 2071 Hungary. Denne overnatning er med 1⁄2- pension og er regnet ind i prisen. Fredag aften veksler vi penge, JS vil fortælle om vores tur, og vi præsenteres for hinanden. Så skal vi hygge.

OBS. Husk at tanke på den nærliggende tank inden I holder fyraften.

Dag 2. Lørdag d. 01.06. Afg. kl. 09:00. Til Gyula en fantastisk by i Ungarn, her bliver vi installeret på et godt

hotel. Vi spiser en ungarsk frokost der. Der bliver tid til at se denne smukke by.

Dag 3. Søndag d. 02.06. Afg. kl. 09:00. Så går turen til Serbien via Szeged, til grænsen mod byen Novo Sad. Her skal vi bo på Hotel Novo Sad, som ligger centralt i byen. Vi spiser frokost undervejs.
Vi er nu i landsdelen Vojvodina.

Facts om Serbien

Novo Sad m/ 216.582 indb.
og største by Beograd m/ 1,6 mill.
Total i Serbien. 7.479 mill


Officielle sprog – Serbisk – Regeringsform Republik.
Præsident – Aleksandar Vučić


År 814. Dannelse af Serbien.
1217. Dannelse af det serbiske Kongerige
13. juli 1878. Uafhængighed fra det Osmanniske rige.
1918- 1992. En del af Jugoslavien
5. juni 2006 opløsning af unionen mellem Serbien og Montenegro


Areal Total 88.361 km2 – Tæthed 92/km2 – Vand (%) ubetydelig.

BNP (nominelt) – Pr. indbygger 10.830 USD – Total 80,104 mia. USD Valuta. Dinar – Kendingsbogstaver (bil) SRB. – Telefonkod +381

Sprog. Serbokroatisk ifølge den serbiske forfatning. I Vojvodina (Det er der vi er) er følgende sprog også officielle: rumænsk, russisk, ungarsk, slovakisk og kroatisk; i Kosovo-Metohija.

Dag 4. Mandag d. 03.06. Afg. kl. 10:00. Vi ser først en borg bygget lige op ad Donau Her får vi lidt at vide om Serbiens historie og chancen for at få en fin fotoudsigt over Novo Sad og Donau. Frokost indtager vi hos en serbisk familie, der bor pragtfuldt i et gammelt hus ude på landet, og som glæder sig helt vildt til at lave rigtig serbisk mad til os. Derefter til et landbrugsmuseum i et af de bedst bevarede slotte fra den rige tid i det gamle serbiske land. Forventer ankomst til hotellet ca. kl. 17:00. Så der bliver mulighed for at gå en tur i midtbyen.

Dag 5. Tirsdag d. 04.06. Afg. kl. 09:00. Vi kører til et nonnekloster, som ligger langt ude på landet. Området kendes som Fruska Gora – og er landets mest besøgte område. Her findes 16 klostre, og vi besøger det smukkeste af dem. Klostrene i Serbien er meget anderledes end de rumænske klostre. Derefter kører vi til en lille by Sremski Karlovci – som var landets kirkelige hovedsæde for den serbisk-ortodokse kirke. Her får vi frokost samt vinsmagning hos en familie, som har en lang tradition for fremstilling af vin. Vi får også tid til selv at gå en tur ind i byen.

Dag 6. Onsdag d. 05.06. Afg. kl. 08:30. til Osijek, femte største by i Kroatien. Byen har en meget lang historie, som går helt tilbage til år 400. Byen har været ødelagt og bygget op igen flere gange. Her ser vi en gammel borg i barok stil fra 18. århundrede. Den skulle være meget interessant og have haft en stor indflydelse i Kroatiens historie. Derefter ser vi lidt af den gamle bydel, hvor vi får en kroatisk guide med os, som vil sætte os ind i problematikken omkring borgekrigen i ex-Jugoslavien, set med deres øjne. Så får vi nemlig historien lidt mere på plads, vi hører omkring dette emne fra 2 sider – serbisk og kroatisk.

Frokosten indtager vi på en bondegård, som går meget op i økologisk mad, så vi har noget at glæde os til.

På vej tilbage til Novo Sad, holder vi først i byen Vukovar, som ligger lige ved grænsen mellem Serbien og Kroatien. Denne lille by har en stor betydning for Kroatien, netop fordi byen og beboerne har lidt meget under borgekrigen i ’90-erne, og selvom krigen sluttede i 1995, kan man stadig se skaderne alle vegne.

Den dag, skal vi huske at have vores pas med, da der er grænseformaliteter mellem de 2 lande. Vi regner med, at vi er tilbage på vores hotel ca. kl. 19:00, alt efter hvor lang tid vi skal bruge ved grænserne.
Ja, det var så vores pas vi skulle huske.

Dag 7. Torsdag d. 06.06. Afg. kl. 09:00. Mod Rumænien. Så går turen til byerne Zrenjanin og Vrsac. Vi spiser frokost i èn af de 2 byer. – Videre til grænsen ved Bela Crkva. Vi krydser grænsen Serbien/Rumænien ved byen Oravita.

Derefter kører vi til nogle unge mennesker, som jeg og Rodica er kommet til at kende.
De har et pensionat (Deian) med udsigt til Donau. Det ligger ca. 10 km. efter byen Moldova Noouâ. – Vi kommer til at køre langs Donau. Her har vi 3 overnatninger. Vi har 1⁄2- pension på pensionatet. Det er bare et lækkert sted. Efter bad og tøjskifte er der dømt øl på terrassen. JS. betaler. Nå, der blev I nok overrasket!

Dag 8. Fredag d. 07.06 . Afg. kl. 10:00. Så er der dømt sejltur på Donau inkluderet en let frokost + 1 øl og 1 snaps.
Mere øl kan tilkøbes. – Vi sejler nu på grænsen mellem Rumænien og Serbien, vi håber, at vejerguderne er med os. Vores vært bestemmer hvor vi sejler hen. -Det er jo her, at vores alles ammens H.C. Andersen sejlede i årene 1840 – 44. ”At rejse er at leve”. H.C. Andersen er jo født i 1805.

Vi er nu mellem Serbien og Rumænien. Det bliver en fantastisk oplevelse. Slap af og nyd turen. Jeg fortæller lidt om Rumæniens historie og dens fortid, lidt om alt det Rumæniens befolkning skulle igennem indtil revolutionen i 1989. Men Ceausescus skygge hænger stadig hist & pist.

Dag 9. Lørdag d. 08.06. Afg. kl. 09:30. På en fantastisk tur ud i bjergene og en flot natur, som Rumænien er rig på. – Frokost bliver i en by i bjergene, Anina. Her bliver der tid til at gå en lille tur. Vi kommer igen til at køre langs Donau. Uha, det bliver en flot tur.

Dag 10. Søndag d. 09.06. Afg. Kl. 09:00. Mod Bulgarien. Igen kører vi langs Donau til Jernporten. Her stopper vi lidt. Så er her en grænse til Serbien. Den krydsede jeg for 34 år siden med en masse bøvl. Så nu er jeg spændt på, om det er bedre nu. Rumænien er trods alt medlem af EU. Så kører vi mod byen Turnu Severin.
Det var her kejser Trojan fra Rom, entrerede Rumænien i ca. år 101. MEN, nu køre vi på den serbiske side, vej 25. Vi kommer til byen ”Negotin”. De ryger meget i den by! – Her spiser vi frokost. Vi kører videre på vej 24 til grænsen til Bulgarien ved byen Bregova. – Videre til Vidin som ligger på grænsen mellem Rumænien og Bulgarien det er vej 12. Vi kommer på hovedvej 1 til Dimova. Vi holder en pause. Så gælder det Belogradhcik. Her kommer vi på et utroligt flot Hotel Skalite, som ligger i en noget tilbagestående by. Her har vi virkelig en kontrast. – Vi skal være her 3 nætter

Lidt om Bulgarien

Indbyggere: 7.351.000. Areal: 110,993km2
Befolkning: Bulgarere 84 %, bulgarske tyrker 9 % – romaer (sigøjnere) ca. 5 % Resten makedonere, albanere, armeniere, jøder & russere.
Sprog: Bulgarsk, tyrkisk
Religion: Bulgarsk-ortodokse katolikker, jøder og muslimer, armensk-apostolsk, protestanter. Hovedstad: Sofia ca. 1,1 mil.
Møntfod.1 Lev.= 3,80 Dkr.

Dag 11. Mandag d. 10.06. Afg. kl. 10:00. Vi starter dagen med at se byens citadel. Området er kendt for den flotte udsigt over nogle berømte stenformationer. Derefter kører vi hen og ser en speciel grotte, som er kendt for sine gamle tegninger, der er dateret helt tilbage til præhistorisk periode 1200 til 600 år før Kristus. Her skal vi huske at have gode sko på, evt. gummisko, da sikkerheden i grotten ikke er efter EU- standard. Grotten er flot, uberørt og speciel. Derefter kører vi til frokost hos en af mine gamle venner, som er pensioneret militærmand. Men han har en hobby, – nemlig at lave mad, og så han er en ret kendt TV- kok.

Han vil gerne lave mad til os. Han bor i et hyggeligt lille sommerhus med en fantastisk flot udsigt over nogle af de stenformationer, som er helt unikke.
Vi har aldrig drømt om, at det ville lykkes for os, at spise frokost hos en TV-kok. Men igennem en god ven lykkedes det. Vi er glade for, at vi kan give jer denne unikke oplevelse.

Dag 12. Tirsdag d. 11. 06. Afg. kl. 09:00 til byen Vratsa, som er en ret kendt kulturby i den nordvestlige del af Bulgarien. Her findes en del museer, men vi ser kun den vigtigste af dem, nemlig et nationalt historisk museum med en stor samling af flere udstillinger. Den arkæologisk afdeling er spredt rundt i en Oldtidssal, Middelaldersal, – Thrakiske og Rogozen skatkammersal – vi følger landets historie indtil 1918.

Et spændende museum, som giver os et godt billede af landets kultur og identitet. Der bliver tid til selv at gå en tur og udforske gågaderne i byen. Frokost indtager vi på en af de hyggelige restauranter i byen. Derefter går det hjemad. OBS. Fra hotellet hvor vi bor er der masser af Stalagmitter.

Dag 13. Onsdag d.12. 06. Afg. kl. 09:00. Vi kører nu mod midten af landet, til byen Veliko Tarnovo. Byen har været landets hovedstad fra 1187 til 1877. Den er også kendt som zarernes by, da det er her, der er bygget et slot, som den bulgarske kongefamilie tidligere har boet i. Frokost indtager vi som picnic, eller vi spiser på en restaurant undervejs. Vi forventer at være fremme ca. kl. 18:30. Vi bliver indlogeret på et fint hotel, som ligger tæt på midtbyen og gågaderne. Hotellet er meget specielt, det er bygget ind i en klippe, dermed går etagerne nedad – og ikke op. Hvad mener I om, at man bor på 4 sal, men nedad?. Ikke opad? Hotellet har også en flot udendørs terrasse med udsigt over den charmerende by. Det er helt specielt.

Dag 14. Torsdag d. 13.06 Afg. Kl. 09:30. Her vil JS fortælle om byens historie og vise de mest interessante bygninger i byen, samt guide på det flotte citadel, som ligger i byen. Vi går en lille tur på de interessante gågader og viser jer, hvor de forskellige butikker og små hyggelige værksteder ligger. Her bliver brug for fotoapparatet. Frokosten indtager vi i en lille landsby, som ikke ligger langt fra vores by, som har en meget lang historie bag sig, og som noget specielt har relationer til Valakiet i Rumænien. Efter frokosten besøger vi et bemalet kloster, som er ubeboet, men ret flot og interessant.

Dag 15. Fredag d. 14.06. I dag er det fridag til at selv udforske den interessante by, slappe af på en af de rigtige mange terrasser, som er i byen og købe gaver med hjem. Da vi var i byen sidst, fik vi at vide, at der er mange udlændinge, der kommer til byen, specielt fra Mellemøsten, Rusland, Ukraine, Rumænien, samt Israel for at handle tøj, sko og smykker. I vil opleve, at der findes mange af de kendte tøj- og sko mærker i de forskellige butikker. Frokost denne dag skal I selv sørge for. Om aftenen mødes vi kl. 19:30 til aftensmad.

Det er simpelthen turen. Du ikke kan leve uden. Vi har altid et godt kammeratskab. Har det sjovt. – Og så er det virkelig en på opleveren. Det MOTORCYKRLTUR for dem der vil opleve.

Dag 16. Lørdag d. 15.06. Afg. kl. 09:00. Vi siger farvel til byen og sætter kursen mod Rumænien igen. Inden vi kommer ud af landet, holder vi ved en tankstation, så man kan bruge de sidste bulgarske penge.
Vi kommer til byen Ruse, som ligger ved Donau’s bred, og her er der også bygget en bro over Donau, som forbinder de 2 lande. Vi indtager vores frokost undervejs. Vi kører nu til byen Caracal. Her har vi aldrig været, så det vil vi prøve Vi bor på et godt hotel, ligger i midtbyen. Hvis alt går vel, er vi fremme ved vores hotel kl. 16:00.

Dag 17. Søndag d. 16.06. Afg. kl. 09:30. Til byen Horezu hvor der laves flot keramik. Helt unikt. Her overnatter vi 2 nætter. Der bliver lejlighed til at se sig om i byen. Vi er der så tidligt, at vi spiser en rigtig JS- frokost med en øl til betalt af JS.

Dag 18. Mandag d. 17.06. Afg. Kl. 09:30. Afg. til Pestera Muierilor. (Pigernes grotte) Det var her, man gemte kvinder og børn, når der var krig i landet. Baia de Fier (metalgrotter) er områdets navn.
Så til Petrosani, Vulcan, Uricani. Vi er nu i et fattigt område, hvor der var mange miner. Men de er blevet lukket efter kommunist tiden med efterfølgende stor arbejdsløshed. Vi kender en familie der, som vi har kontakt med. Vi håber, at vi kan indtage vores frokost der. Derefter hjem så der er tid til at gå en tur og kikke på keramik.

Dag 19. Tirsdag d. 18.06. Afg. kl. 09:30. Så kommer vi til en af de smukkeste ruter i Europa, Transalpina. Transalpina vej (DN67C) er den højeste vej i Rumænien. Det er en af de berømte rumænske højtliggende veje. Med en længde på 146 km, der går igennem Karpaterne og når en maksimal højde af 2.228 m over havets overflade i Pasul Urdele. I 2009 var det hele brolagt. Efter et hurtigt blik på kortet ser man serpentiner sving, der bekræfter, at dette ikke er nogen almindelig vej.

Vejen blev bygget under kong Carol d. II. Det er grunden til, at rumænske lokale i området kalder det Kongens Road (“Drumul Regelui“). Den blev åbnet i 1938. Den blev genopbygget under Anden Verdenskrig af tyske tropper, fordi de havde brug for en vej til militære formål, men den forblev utilgængelig for de fleste almindelige chauffører og køretøjer, indtil for nogle få år siden. I 2007 begyndte man at omdanne denne spektakulære vej til en moderne vej (148 km), der tillader en hurtig transit mellem Oltenia og Transsylvanien. I 2009 var den helt brolagt. Man startede med at asfaltere det meste af ruten og den blev genåbnet i 2012. Beliggende i Parang Mountains gruppen i de sydlige Karpater i Rumænien, er det en af de mest spektakulære veje i Karpaterne. Vejen forbinder Novaci, syd for Parang bjerge og Sebeş i nord. Til jeres orientering er der stadig lidt af den gamle vej. Vi ankommer til Sebes ca. kl. 13:00. Her skal vi have frokost.

Til Cluj – Napoca. Hovedbyen i Transsylvanien. Her boer vi på Hotel UniversT. Efter ankomsten er der frit slag. Cluj er en kulturby, der er vær at besøge. Der er ægte latinerkvarter. m. m.

Dag 20. Onsdag d. 19.06. Fri hele dagen til at nyde denne perle af en by. Den dag skal I selv sørge for frokost. Man kan tage taxi op i byen, det er meget billigt. Der er masser af cafeer, restauranter. Vi bor faktisk midt i et storcenter. Vi mødes igen til aftensmad kl. 19:30 på hotellet.

Dag 21. Torsdag d. 20.06. Afg. kl. 09:30. Så er der afgang til en meget flot tur. Helt ekstraordinært. Vi kommer til Klostret ”Rimetea”, hvor vi får en let anretning. JS. vil fortælle lidt om den ortodokse kirke i Rumænien. Den betyder meget for rumænerne. – Derefter kører vi mod Câmpeni – Albac. – Belis. Her bliver et par fotostop. – Vi kommer til Nelutu, en god ven til Jørn. Vi kendte også hinanden i kommunisttiden.

Her skal vi have rigtigt MC hygge. Byen hedder Brâisoru. Her er så smukt. Her kan man sidde om aftenen og føle sig i paradis.

Dag 22. Fredag d. 21.06. Afg. kl. 09:30. Til Fildu de Sus. Her skal vi se en af de gamle trækirker. Vi er inviteret til at spise hos præsten i byen. Så besøger vi byens smed. Jørn er gudfader til hans datter. Så hun bliver glad når vi kommer på besøg. Om aftenen kl. 19:00 skal vi have en festlig afslutningsmiddag, hvor der er lidt vin inkluderet i prisen. Der vil, hvis vejret tillader det, blive grillet lækkert kød.

Dag 23. Lørdag d. 22.06. Afg. inden kl. 11:00. Mod Danmark. Så er man blevet mange oplevelser rigere.

Prisen for alt dette er helt nede på Kr. 9.895
Tillæg for enkeltværelse Kr. 2.395

HALLO. Det er ca. 430 kr. pr. dag i Dobbeltværelse med næsten fuld pension på turene er der drikkevare inkl. Alle entrer. DET ER DA VIST MEEEGET BILLIG?

Beløbet betales 14 dage efter modtagelse af rejsebeviset, da det er nonprofit rejse, betaler man hele beløbet. Ved afbud inden 30 dage før afgang fratrækkes 250 kr. i gebyr.
Ved afbud efter 30 dage tilbageholdes hele beløbet.
Skulle rejsen blive aflyst, vil man få alle pengene tilbage senest 14 dage før afgang.

Inkluderet i prisen er: Fuld kost inkl. drikkevarer på dagturene. Minus dag 1. samt 28/6 og 4/7. Nu tænker I ”Det` da helt vildt” — Landkort over Rumænien. Alle entreer
Med på turen er JS og Rodica som lokale guider i Rumænien..

Ikke inkluderet i prisen. Lommepenge, Benzin, vejskatter Ungarn, Moldova? Ukraine. Drikkevarer om aftenen. Frokost dag 1. – d. 14/06 og 19/06.

Afstand Kruså – Gastland Ca. km. 1490

FORCE MAJEURE
Vi tager selvfølgelig forbehold for ting, der viser sig, og som vi ikke har nogen indflydelse på. Vi tillader os naturligvis det sædvanlige forbehold for force majeure: krig, strejker, blokader, naturkatastrofer eller andet, som vi ikke har nogen som helst form for indflydelse på.

REJSEFORSIKRING:
Vi gør jer opmærksomt på, at det gule sundhedskort er helt bortfaldet ved udlandsrejser. Ved rejser inden for EU skal man altid medbringe det blå sundhedskort, men vær opmærksom på, at det blå EU-sygesikringskort ikke dækker udgifter til hjemtransport, og i nogle lande heller ikke alle udgifter til sygetransport. Hvis du ønsker at få dækket alle udgifter til syge- og hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald, skal du tegne en privat rejseforsikring. Vi erfarer, at næsten alle har det inkluderet i deres private forsikringer, men man bedes kontrollere det.

Når du rejser til lande uden for EU (i vores tilfælde Serbien & Kroatien) dækker hverken det gule eller blå kort. Hvis du ønsker at være dækket af en sygeforsikring under rejse til disse lande, bør du tegne en privat rejseforsikring hos dit forsikringsselskab.
For sygdom, ulykkestilfælde, forsinkelse og bortkommet, stjålet eller beskadiget bagage samt andre uregelmæssigheder, kan der ikke kræves erstatning hos Jørn. Det er altid rejsedeltagerens eget ansvar at sørge for at have de ønskede forsikringsdækninger. Det er meget vigtigt at pointere, at det er et privat arrangement, som jeg Jørn Sørensen foretager. Derfor er der ingen fortjeneste på de rejser. Det er kun for MC- kammeratskabs skyld.

Ring i dag til Jørn på tlf. + 2365 0457 – Mail js@jsrejser.dk
På rejsen kan man ringe Rodicas Nr. 004/0766 352 539. Carmen tlf. 2149 0357.

Send bud efter det turprogram du kunne tænke dig i dag.

MC. Hilsen Jørn & CO