MC-Tur 11 dage, 4. august 2017

MC. Tur til Transsylvanien i Rumænien. Fra d. 4. til 14. August 2017 11 dage til en helt speciel pris.

Så er der alletiders tur, med masser af oplevelser. Så ta`med JS på opdagelse. JS. kender gud og hver mand i Rumænien, så I får oplevelser som I ikke lige glemmer.
Ring i dag efter program. Tlf. 2149 0357 – mail: js@jsrejser.dk

Vi har i 15 år haft MC-ture til Rumænien med stort held. (I år har JS i 24 år lavet ture til Rumænien. Og har arbejdet med Rumænien i 31 år). Så I skulle være i gode hænder. Undertegnede er helt sikkert den i Danmark, der kender Rumænien bedst.
Turen er for folk, der vil opleve noget, gerne kombineret med at bo i en stor by og på landet. Vi skal ikke tjene på jer. JS er jo selv med, og stor MC-entusiast – har faktisk haft MC i 54 år nonstop, kørt motorløb i alle afskygninger i nogle år. Er bosiddende, det halve af året i Rumænien, kender landet ud og ind, så I skulle være i gode hænder. – I vil opleve alle varianter af landskaber.
Med har vi en lokal pige, Rodica som er kendt af mange motorcyklister i Danmark.

Normalt mødes dem fra Jylland/Fyn, der har lyst ved Otto Duborg syd for grænsen d. 3/8
kl. 10:00.
Dem fra Sjælland mødes i Gedser kl. 08:30. Færge afg. kl. 09:00 ank. Rostock kl. ca. 11:00. Så er der ca. 250 km til rasteplads Walsleben. Den ligger efter motorvejene A 19 og A 24 løber sammen, der kan alle mødes ca. 13:30. Tjek lige sejlafgangen, da det kan ændre sig.

Man kan også lave sin egen overnatning. Bare I er på Hotel Gastland ( ligger ca. 10 km. før Budapest, lige op af motorvejen M1.) – inden kl. 17:00

Vi bruger også overnatningshotel i Prag. Ligger op af motorvej D1. Hotellet Best Western ***. Tukova 2318/5A – 14 900 Prag. Tlf. 00420/ 234 623 100. Der vil man normalt være ca. kl. 16:00. Her er kun morgenmad. Men der er restaurant i nærheden. Næste dag kan man køre kl. 09:00 mod Budapest ca. 510 km. Så man kan nemt køre til vores mødested på 2 dage.

Hvis man ønsker overnatning i Prag, kan vi bestille værelser.

I skal huske Vinette (Vejafgift) når I kører ind i Ungarn. Her får I ikke mærke med. I skal have jeres registrerings nr. med jer ind til kassen.
Husk at tanke op inden I kommer til mødestedet.

Ank. Gastland M1 Hotel & Restaurant. Fredag 4. august 2017 inden kl. 17:00 M1 highway 22. km
GPS coordinates: N 47°29’46.16′′ E 18°48’59.36′′
Postacím: 2071. Páty, Pf.: 7.

Her møder I Jørn og evt. Rodica som er kendt af mange danske MCèr.
Fredag aften veksle penge og JS vil fortælle om vores tur, samt præsenteres for hinanden. Så skal vi hygge os. Denne overnatning med 1⁄2 pension er med i rejseprisen.

Dag 2. Lørdag d. 5/8 Afg. kl. 09:00. Vi kører igennem Budapest og ad E 60 til grænsen ind til Rumænien, hvor vi holder en pause og hvor man kan købe noget spiseligt. Her skal vi stille uret en time frem. Vi kører videre ind i den landsdel der hedder Transsylvanien. Vi kommer hen over Vest- Karparterne. Her har JS en god ven, der har en flot pension, hvor vi skal have 4 overnatninger.
Det er i en landsby der hedder Braisoru – et fredfyldt sted. Det er nogle flotte værelser, alt er næste nyt. Km. denne dag 390 km.

Dag 3. Søndag d. 6/8. Afg. kl. 09:30. Til landsbyen Fildu de Sus hvor vi skal se en af de flotte trækirker fra 1700 tallet. JS har en guddatter der, ved byens smed, hvor vi lige kigger ind.
Derefter kører vi til en enlig kone, som er folkesanger. Hun har sit eget muserum i landsbyen Ciumarna. Ved hende skal vi spise frokost. Det bliver rigtig godt.

Derefter kører vi til landsbyen Mera. Her er et gamles hjem, så kan I se, hvordan at man har det på sådan et hjem. Hjemmet tager sig også lidt af børn, men mere om det når vi er der. De har inviteret på kaffe.
I byen, vi besøger, er indbyggerne mest af ungarsk afstamning. Der er jo et stort ungarsk mindretal ca. 1,7 mill. i Transsylvanien, og vi besøger en af dem. Så man opleve både et rumænsk og et ungarsk hjem. Vi er hjemme ca. kl. 18:00. Km. denne dag 205.

Dag 4. Mandag d.7/8. Afg. kl. 09:00. Fintinelle Bellis er en kunstig sø, hvor vi holder et fotostop. Derfra kører vi en meget smuk tur igennem bjerge og slugter. Kommer til byen Campeni hvor frokosten indtages ved en familie i landsbyen Ocolis. Næste stop er i Jara, en ungarsk landsby. Vi tager et stop i byen Huedin, hvis der er nogle der skal have købt et eller andet så er det der. Det er en lidt større by. Derefter kører vi hjem. Km. ca. 190.

Dag 5. Tirsdag d. 8/8. Afg. kl. 09:00. Til landsbyen Sâcuieu. Her bor en god ven af JS, hvor vi er inviteret til frokost. Men inden da besøger vi en gammel mølle, der også er et vaskeri og hvor alt er trukket af vand. Så er der køretur hvor vi aldrig har været før – til landsbyerne Bucea, Bulz, Remeti, Lunca Visagului.

Når vi har kørt den tur, SÅ har du været i Transsylvanien. JS er nok den dansker, der kender Rumænien bedst, er nok den der er bedst til at vise jer rundt i Transsylvanien. Hvis vejret er til det er der dømt grill. Km. ca. 150

Dag 6. Onsdag d. 9/8. Afg. kl. 10:00. Vi forlader vores vært og pension. Kører en vældig flot tur igennem bjerge til Mârisel, Somesu Rece.
Så nu bliver det mystisk? Vi skal have vores frokost ved et udslusnings hjem for unge mennesker. Et hjem jeg har sponsoreret. Så er der dømt kaffe og juice ved et ægtepar, Mihail og Dane, der ejer en del lastbiler samt speditionsfirma. De er vært ved en frokost. Dana har været ansat ved JS Rejser da vi lige var startet med rejser til Rumænien. Det bliver lidt usædvanlig.
Vi bor på en privat pension eller ved private familier, det ved vi ikke i skrivende stund.
Er der ca. kl. 16:00. Km. ca. 220

Dag 7. Torsdag d. 10/8. Afg. kl. 09:00 til Medias. Her vil vi krydse nogle byer og områder hvor Saksertyskerne bor.
Det ligger sådan at Saksertyskerne kom til Rumænien i ca. 1150 inviteret af kong Geza. På det tidspunkt hørte Transsylvanien til Ungarn. Så der var rumænere, ungarere, tyskere, samt mange andre folkeslag i Transsylvanien. Det vil Jørn fortælle mere om på turen.
Som noget nyt vi besøger byen Agnita, hvor vil vi indtage vores frokost.
Tyskerne kalder Transsylvanien for Siebenbürgen, på grund af de 7 befæstede kirkeborge tyskerne har ladet opføre.
Vi kører hjemad ad små veje igennem en perlerække af små landsbyer. Bârghis, Mihâlloni, Buia, Barta, Seigi Mara. Seica Micâ. Vi holder nogle foto pauser. En dag med mange oplevelser. Km. ca. 210

Dag 8. Fredag d. 11/8. Afg. kl. 08:30. Så har vi den helt store oplevelse. Vi kører syd på til byen Curtea de Arges.
Her har vi en let frokost på Hotel Posada. Ser os lidt omkring. Her ligger alle rumænske konger og dronninger i sarkofag.

Det er en gammel kroningsby. I august døde prinsesse Anne, som var gift med kong Mihail, der stadig er i live. JS vil fortælle lidt af den historie.
Kl. ca. 14:30 Så skal vi godt nok på tur. Hen over Transfagarasan.
I dag tjener Fagaras-bjergenes zigzaggende, dalende og stigende rute dog til at forbinde Transsylvanien med naboprovinsen Muntenien. Med sine 2000 meter over havets overflade er Transfagarasan (eller, hvis udtalen bliver for meget, vej DN7C) stadig en af de højest liggende strækninger i Europa. En køretur fra syd mod nord eller omvendt byder på nogle ganske overvældende udsigter, ikke mindst den fra Moldoveanu, Rumæniens højeste tinde (2544 m). Rutens mest overraskende punkt må dog siges at være en strækning på 890 m, som omvendt ikke byder på nogen udsigt overhovedet. En uoplyst bjergtunnel skaber en brat overgang fra de bare, sneovertrukne bjerglandskaber mod nord og de frodige, grønne dale på sydsiden, hvor det da også er mærkbart varmere.

En ren labyrint af viadukter og broer, bjergtagende veje med søudsigt, hårnålesving og snævre kryds gør denne spektakulære rute lige så udfordrende, som den er smuk. Hertil kommer regionens øde lokalisering og potentielle vejproblemer som følge af barsk vejr selv i sommermånederne. Det er bedst at planlægge i god tid, hvis man vil prøve kræfter med dette højtliggende bjergpas. Tag rigeligt med varmt tøj og forsyninger med, og gør andre opmærksom på dit rejsemål. Man ved aldrig – nogle siger, at selveste Grev Dracula stadig hjemsøger disse vidder og deres umistænksomme gennemrejsende.

Det er en helt UNIK mc. tur i Rumænien. Det højeste vi kommer op i er. 2.145 m. Man siger endog at det er Europas smukkeste tur. Altså ifølge ”Top Gear”. Det bliver en lang dag. MEN en oplevelse uden sidestykke. Vi er nok ikke hjemme før kl. 19:30. Men, så vil vi også nyde en kold øl som JS sponsorerer, nå det var vist noget nyt? Km. ca. 434

Dag 9. Lørdag d. 12/8. kl. 10:00. Næsten fri for MC. dag. Vi kører til et nærliggende kloster ”Remets” Kirken fylder meget i rumænernes liv, og det er vigtigt at vi også får det med. Vi er tilbage igen ca. kl. 12:00. Derefter er dømt fest. Der skal også være tid til lidt fest. I Havndal, hvor jeg bor, staver vi det FÆSDT.

Det bliver i mit hus ”SLOTTET”. Her laver jeg en vinsmagning af rumænske vine og fortæller nogle anekdoter. Har holdt mere end hundrede vinsmagninger både i Danmark og Rumænien.
Derefter er det sidste aften ved familien Ionel med aftensmad. En MC-hyggeaften.

Dag 10. Søndag d.13/8 Afg. kl. 09:00. Vi siger pænt farvel til vores værter og kører videre mod Baile Felix hvor vi er ved middagstid. Vi er nu landet på et kursted.
Her er mulighed for Termalbade, der er også udendørs bad. Vandet er her pumpet op fra undergrunden og indeholder mineraler, der er sunde for dit legeme. Der er også mulighed for massage. Men vi får en let anretning, når vi kommer kl. 12:30. Så kan man gå en tur i området og få lidt motion. Der er masser af terrasser, hvor man kan slappe af med en øl eller et glas vin.
Kl. 19:30 har JS arrangeret en afskeds middag med diverse vin til. Vi skal have en hyggelig afslutning på vores tur. Km. ca. 190

Dag 11. Mandag d. 14/8. Afg. Til Danmark når man vil. Bare det er inden kl. 11:00. Men nu har du/I fået en masse oplevelser med hjem. Vi vil gøre alt for at du får en uforglemmelig tur. Det kan være at JS kører med hjem til Danmark. Der er ca. 1 time til grænsen.

Prisen for alt dette er helt nede på Kr. 4.795 ,-
Tillæg for enkeltværelse Kr. 740 ,-

Beløbet betales 14 dage efter modtagelse af rejsebeviset. Da det er nonprofit rejse betaler man hele beløbet.

Ved afbud inden 30 dage før afgang fratrækkes 250 kr. i gebyr.
Ved afbud efter 30 dage tilbage holdes hele beløbet.
Skulle rejsen blive aflyst vil man få alle pengene tilbage senest 14 dage før afgang.

Inkl. i prisen er. Fuld kost, minus dag 2. Inkl. drikkevarer på dagturene. Nu tænker I ”Det er da helt vildt” — landkort over Rumænien, alle entreer.
Med på turen er JS og Rodica som lokal guide i Rumænien. Tlf. JS. privat er 2537 0357

Ikke med i prisen. Lommepenge, benzin, vejskatter Ungarn. Drikkevarer om aftenen.

FORCE MAJEURE
Vi tager forbehold for ting, der har ændret sig og som vi ikke har nogen indflydelse på.
Vi tillader os naturligvis det sædvanlige forbehold for force majeure: krig, strejker, blokader, naturkatastrofer eller andet som vi ikke har nogen som helst form for indflydelse på.

REJSEFORSIKRING:

Vi gør jer opmærksom på, at det gule sundhedskort er helt bortfaldet ved udlandsrejser. Ved rejser inden for EU skal man altid medbringe det blå sundhedskort, men vær opmærksom på, at det blå EU- sygesikringskort ikke dækker udgifter til hjemtransport, og i nogle lande heller ikke alle udgifter til sygetransport. Hvis du ønsker at få dækket alle udgifter til syge- og hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald, skal du tegne en privat rejseforsikring. Vi erfarer, at næsten alle har det indbygget i deres private forsikringer, men, man bedes kontrollere det.

Når du rejser til andre lande uden for EU (i vores tilfælde Transnistrien og Republik Moldova) dækker hverken det gule eller blå kort. Hvis du ønsker at være dækket af en sygeforsikring under rejse til disse lande, bør du tegne en privat rejseforsikring hos dit forsikringsselskab. Vi erfarer, at næsten alle har det indbygget i deres private forsikringer, men man bedes kontrollere det.

For sygdom, ulykkestilfælde, forsinkelse og bortkommet, stjålet eller beskadiget bagage samt andre uregelmæssigheder kan der ikke kræves erstatning hos JS Rejser. Der er altid rejsedeltagerens eget ansvar at sørge for at have de ønskede forsikringsdækninger.

Skal vi ikke sige vi ses. MC. hilsen Jørn, Rodica og Carmen.