|
Facts om Rumænien:
Beliggenhed:
Sydøst
Europa på Balkanhalvøen halvvejs mellem Ækvator og
Nordpolen og ved Donaus udløb i Sortehavet.
Areal:
237.500 km2.
Befolkning:
Over 23 mio.
indbyggere bestående af 88% rumænere, hertil kommer
etniske ungarere, tyskere, serbere, jøder m.fl.
Hovedstad:
Bukarest med over
2,3 mio indbyggere.
Større byer:
Constanta, Brasov,
Oradea, Timisoara, Cluj-Napoca, Suceava, Iasi, Ploiesti, Craiova, Arad
Officielt sprog:
Rumænsk, som
er af latinsk oprindelse. Vigtigste turistsprog er fransk, tysk og engelsk.
Officiel tid:
2 timer forud for
Greenwich (1 time forud for Danmark). Sommertid som resten af Europa
fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
Klima:
Fastlandsklima med
årsgennemsnitstemperaturer på +11° ved Sortehavet i
syd til +2° i Carpaterbjergene. Sommergennemsnit 24° og
vintergennemsnit +3°.
Vejret i Budapest, Ungarn:

Vejret i Cluj lige nu:

Vejret i Sibiu
lige nu:

Vejret i Tulcea
lige nu:

Vejret i Arad lige nu:

Temperatur og
relativ fugtighed i Cluj:

Temperatur og
relativ fugtighed i Sibiu:

Temperatur og
relativ fugtighed i Tulcea:

Temperatur og
relativ fugtighed i Arad:

Statsform:
Republik.
Strømforsyning:
220V - 50Hz vekselstrøm.
Møntfod:
Leu (Lei i flertal).
Vekselkursen:
Pr. 01.03.2008
1 DKK = 0,50 RON
1 EUR = 3,75 RON
Pr. 24.12.2008
1 DKK = 0,53 RON
1 EUR = 3,96 RON
Pr. 20.12.2009
1 DKK = 0,57 RON
1 EUR = 4,21 RON
Økonomi:
Rumænien
befinder sig i et vakuum mellem den forgangne planøkonomi og
den nye markedsøkonomi, som endnu ikke helt fungerer.
Eksporten til de
tidligere samhandelspartnere er skrumpet ind til næsten intet,
og produktionen er den spirende start.
De vedtagne
privatiseringslove har indtil videre kun givet sig udslag i start af
en mængde små forretninger og små virksomheder.
Veje, bygninger og anlæg istandsættes. Turismen, som
kunne være en væsentlig bidragsyder til den vaklende
økonomi, kæmper for, at generobre de tabte markedsandele
ved, at hæve serviceniveauet, uddanne personale og ledere
på hoteller m.v. Og først og fremmest forsøger
man at ændre den enkeltes indstilling til arbejdet også
for de besøgende turister fra vesten, som er vante med god og
præcis service. Rumænien blev medlem af EU 1. januar 2007.
Finanskrisen:
Rumænien
mærker mere til den globale krise, end vi gør i Danmark.
Mange bliver arbejdsløse og mange offentlig ansatte er
gået ned i løn. Samtidig er momsen hævet fra 19
til 24%, hvilket heller ikke gør det lettere for den
almindelige rumæner at få dagligdagen til at fungere.
Drikkevarer:
Mineralvand i
flaske er udmærket og hedder Apa Minerala. Som
aperitif får man sædvanligvis Tuica (blomme-snaps).
Særdeles
gode hvidvine i mange udgaver. Rødvine af svingende kvalitet,
men af gode rødvine er den mest kendte Murfatlar.
Lokalt øl er udmærket og meget billigt - importeret
øl er noget dyrere.
Åbningstider:
Forretninger er
normalt åbne fra 9.00-18.00. Små forretninger er ofte
åbne fra 8.00-12.00 og igen fra 16.00-20.00. Enkelte varehuse
8.00-20.00 på hverdage og 8.00-13.00, søndage på
skift. Banker er normalt åbne mandag til fredag 9.00-17.00.
Museer:
Normalt åbne
tirsdag til søndag 10-18. Mandag lukket.
Drikkepenge
Officielt er
drikkepenge afskaffet, men ingen afviser en påskønnelse
af god betjening eller særlig god service. Det være sig
hotelpersonale, guider og lign.
Kriminalitet
Som i alle lande
bør man passe på lommetyve. Ikke mindst bør man
passe på foto- og videoudstyr. Bær helst kontanter i
pengebælte eller i pung på brystet, især i
storbyerne. Men der er ikke mere kriminalitet end i andre lande og
slet ikke så meget som i Danmark.
Post & telefon:
Åbningstiderne
følger normalt forretningernes. Frimærker, breve og
kort kan købes på posthuset el. ved vores guide Carmen.
Der kan købes telefonkort og man kan ringe til Danmark fra
hotellet. (husk 0045 foran dit telefonnummer)
Kurbade:
Rumænien er
kendt for sine over 160 kurbade, som udgør mere end en
tredjedel af Europas helse-bringende kilder.
Maden:
Rumænerne
har tradition for at spise godt og kraftigt. Morgenmad består
typisk af brød, smør, marmelade, ost, skinke, yoghurt
og salami.
Frokost og middag
er typisk suppe, hovedret med kød eller fisk og afsluttende
med et stykke kage eller ungarsk pandekage m. syltetøj, som dessert.
Man kan også
opleve en forret bestående af vinter- salami eller tørret
lammekød garneret med æg, tomat, agurk, grøn
peber og oliven.

Sarmale
National spise i
Transylvanien er sarmale, som består af fars
blandet med ris og svøbt i hvidkåls- blade eller
vinblade. Tilbehør mâmâliga -
majsgrød m. syrnet fløde.
Det tilrådes
her som i andre sydeuropæiske lande at medbringe
håndkøbsmedikamenter til at forebygge og kurere
maveonder, da man møder en anden bakterie-flora end i Danmark.
Sygesikringsbevis:
Medbring det gule
sygesikringsbevis og tegn en rejseforsikring der dækker hjem- transport.
Toldbestemmelser
ved
den rumænske
grænse:
Ved indrejse kan
man frit medtage 1 liter spiritus, 4 fl. vin el. øl og 200
cigaretter. Hertil kommer almindelig rejsegods og andre genstande til
eget brug under opholdet, under forudsætning af, at man
fører genstandene med ud igen. Desuden kan man frit medtage
levnedsmidler og evt. medicin til personlig brug.
Ved udrejse
må der udføres 10 liter spiritus, 12 flasker vin og 200
cigaretter. Antikviteter ældre end 50 år må kun
udføres med særlig tilladelse.
Valuta/veksling:
De nye, lokale
pengesedler er i 1, 5, 10, 50, 100 og 500 Lei. Man kan bestille
rumænsk valuta i danske banker. Udenlandsk valuta kan ind- og
udføres uden begrænsning. Dog skal større
pengebeløb (mere end 10.000 EUR) deklareres Veksling kan
foretages på vekselkontorer eller hos Carmen.
Husk at medbringe
pas, da det skal forevises ved veksling.
Det tilrådes
at medbringe fremmedvaluta i EUR i små sedler. Undgå at
veksle sort på gaden. Enkelte store hoteller
modtager kreditkort. Men det er besværligt.
Ved veksling
må påregnes et mindre gebyr.
Hotel:
Rumænien er
godt forsynet med hoteller, typisk opført i 70erne.
Forholdene i
landet har medført, at mange af dem trænger til
modernisering, hvilket i øvrigt gælder for mange
bygninger i Rumænien.
Nye tider er
på vej, så moderniseringerne skrider langsomt frem,
ligesom personalets forståelse for service langsomt ændres
fra det vi ikke når i dag, når vi nok i
morgen - til det vi kender i Danmark.
Man kan komme ud
for, at elektriciteten forsvinder en halv til en hel time, eller man
løber tør for varmt vand, men dette sker sjældnere
for hver dag der går.
Vores hoteller er
delvis privatiseret og er derfor indstillet på at give en god
og vedvarende service.
Priser:
Rumænske
varer er meget billige set med en danskers øjne.
Man kan købe
f.eks. 1 fl. Napoleon cognac til ca. 40 kr. og 200 cigaretter fra
vesten koster 200 kr. pr. karton.
Læder og
skindtøj kan med fordel købes i Rumænien, da
priserne ligger på halvdelen til en fjerdedel af prisen i
Danmark. Glas og keramik koster kun mellem en femtedel og en
tiendedel af prisen herhjemme.
At gå ud og
spise er utrolig billigt.
Rumænien har
vine og champagne til uhyre lave priser.
|