Fakta om Rumænien

Beliggenhed: I Sydøsteuropa på Balkanhalvøen, halvvejs mellem Ækvator og Nordpolen og ved Donaus udløb i Sortehavet. Rumænien grænser op til Ungarn og Serbien mod vest, Ukraine mod nord, Republik Moldova og Sortehavet mod øst og Bulgarien modsyd.

Areal: 237.500 km2

Befolkning: Ca. 19,6 mio. indbyggere, bestående af 84 % rumænere. Øvrige indbyggere er fordelt på etniske ungarere og tyskere.

Hovedstad: Bukarest med ca. 1,8 mio. indbyggere.

Officiel tid: 2 timer foran GMT (1 time foran Danmark). Sommertid som resten af Europa, fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

Klima: Fastlandsklima med årsgennemsnitstemperaturer på +11 ved Sortehavet i syd til +2 i Kapatebjergene. Sommergennemsnit +24 og vintergennemsnit +3.

Statsform: Republik.

Strømforsyning: 220V, 50 Hz vekselstrøm. De flestestikkontakter passer til danske stik.

Post og telefon: Mobiltelefon kan benyttes de fleste steder i Rumænien. EU’s regler om roaming til hjemmetakst betyder, at du ikke skal betale ekstra roamingafgifter, når du bruger din mobiltelefon på rejser udenfor dit hjemland, uanset hvor det er i EU. Disse reglergælder, når du ringer (til mobil- og fastnettelefon), sender SMS’er og bruger datatjenester i udlandet. Reglerne gælder også, når du modtager opkald eller SMS’er i udlandet, også selvom den anden personbruger et andet teleselskab. Du betaler nøjagtigt densamme pris for at bruge disse tjenester, når du rejser iEU, som du ville gøre, hvis du brugte dem derhjemme. I praksis vil det sige, at dit mobilselskab ganske enkelt opkræver den indenlandske takst for dit forbrug i udlandet eller trækker forbruget fra din mobilpakke.Bemærk, at de lande, der ikke er medlem af EU, har ethelt andet prisniveau på data-roaming.

Nyttige gloser:
Goddag – Buna ziua
Godmorgen – Buna dimineata
Farvel – La revedere
Tak – Multumesc
Jeg hedder – Ma numesc
Jeg er dansker – Eu sunt danez

Økonomi: Rumænien har gode energiressourcer, frugtbar jord og en veludbygget industri. Forudsætningerne for en gunstig økonomisk udvikling er således til stede, men landet var en af de fattigste i Europa, da Ceausecuregimet blev styrtet i 1989. De alvorlige fejltagelser unde diktaturet betød, at tilbagegangen ikke var så let at bremse, og i løbet af 1990’erne faldt BNP med flere procent om året i gennemsnit.

Rumænien har i de seneste år oplevet hurtig og ret høj økonomisk vækst, men det er sket på trods af alvorlig mangel på reformer, fx inden for uddannelse, forskning og innovation, retssystemet og skattesystemet. I dag bruger Rumænien kun 0,5 pct. af landets BNP på forskning og udvikling, hvilket er for lidt for at sikre robust økonomisk vækst. Væksten er primært sket på grund af stigende indenlandsk forbrug, ikke takketvære flere udenlandske investeringer.

Valuta/veksling:
Leu (i flertal: Lei). Som noget nyt kaldes den rumænske valuta også RON. Udenlandsk valuta kan ind- og udføres uden begrænsning. Veksling kan foretages på vekselkontorer og i banker – veksel-kursen varierer. JS Rejser tilbyder gratis veksling på hele turen, og vi veksler tilbage på hjemturen. Desuden kan de fleste kreditkort benyttes i Rumænien.

Priser:
Rumænske varer er billige – set med en danskers øjne. Som illustration kan det nævnes, at en god, rumænsk månedsløn svarer til ca. 4.800 kr. Læder- og skindtøj kan med fordel købes i Rumænien, da priserne liggerfra 25 til 50 % af prisen i Danmark. Det er også billigt at gå ud at spise.

Toldbestemmelser:
Ved indrejse må man medbringe almindeligt rejsegods og andre genstande til eget brug under opholdet under forudsætning af, at man tager genstandene med ud igen. Man må også medbringe medicin til personligt brug. Ved udrejse fra Rumænien må man udføre 800 cigaretter, 10 liter spiritus eller 90 liter vin eller 110 liter øl.

Festspil og folklore
Rumænien har med sine mange traditioner også talrige fest- og folklorebegivenheder. Vi er så heldige, at vi har kontakt til nogle af Rumæniens dygtigste og festligste grupper. Grupperne udfolder sig med traditionelle og specielle danse samt musikstykker fra området. Det oplever vi på tætteste hold på vores rejser. En af grupperne har desuden ved mange lejligheder gæstet Danmark. Du vil opleve nogle fantastiske musikere og dansere, der får hårene på armene til at rejse sig. En flot aften med rumænsk dans og underholdning er en festlig afslutning på dit ophold i Rumænien, (hvis der er tilslutning nok). – Det er en stor oplevelse!

Drikkevarer
Mineralvand på flaske er udmærket og hedder ”Apa Minerala”. Som aperitif får man sædvanligvis ”Tuica” (blomme-, æble- eller pæresnaps). Rumænien har særdeles gode hvidvine og rødvine i mange varianter. Vinen er generelt af bedre kvalitet end før, og her i de seneste år, er der fremkommet rigtige mange små private vingårde, som går efter høj kvalitetsvin. Lokalt øl er udmærket i Rumænien, men også i Republik Moldova, Ukraine og Serbien.

Maden
Rumænerne har tradition for at spise godt og kraftigt, men befolkningen har måttet kæmpe for at skaffe de daglige fornødenheder ved at stå i kø i butikkerne. Det er ikke nødvendigt mere, for nu styres økonomien af de købelystne. På hotellerne er der ingen mangel på madvarer. Da turisme jo betyder fremmed valuta, er her rigeligt med mad og drikke. Morgenmaden består typisk af brød, yoghurt, marmelade, ost, skinke, salami og varme pølser. Frokost og middag er oftest en suppe til forret, kalve- eller svinekød, fjerkræ eller fisk til hovedret og et stykke kage eller en pandekage med syl- tetøj eller is til dessert. En national spise i Rumænien er ”sarmale”, der består af fars blandet med ris og svøbt i hvidkåls- eller vinblade.

Det SKAL man simpelthen prøve!

Private besøg
Vi spiser næsten altid frokost hos private familier. Man skal ikke blive overrasket, hvis vi inviteres indenfor hos en familie, da rumænerne er et meget gæstfrit folk. Vi har på tidligere ture været ude for at blive inviteret ind hos en tilfældig familie, vi kommer forbi. I det hele taget skal du ikke blive overrasket over at få oplevelser ud over det, der er nævnt i programmet.

Rumænerne er lige så nysgerrige efter at møde jer, som I er efter at møde dem!

Vigtigt
Hvad man som dansker tager for givet er ikke nødvendigvis gældende i Rumænien, Moldova og Serbien. Vores gæster må påregne, at der kan komme små ændringer og forsinkelser på dagturene, hvor f.eks. fåreflokke, hestetrukne køretøjer eller oksekærrer kan forsinke bussen en time eller to – men så får vi den oplevelse med. Klokkeslæt og aftaler flyder mere her – det skal man bare lære at tage afslappet, når man færdes i disse lande. Meget har dog ændret sig i det seneste par år, hvor privatiseringen har ændret opfattelsen af en arbejdsindsats og gjort befolkningen mere bevidste om god service.