9 dages tur – 16.6.2012 – ”Remets Venner” - Sponsortur

 

Start fra Danmark lørdag 16.06 -2012 kl. 05:00 fra Ålborg med opsamling igennem Jylland (se katalog). Som omtalt i kataloget, har vi nu efterhånden i nogle år haft en overnatning på både ned- og hjemtur.

Første stop bliver ved første tankstation ”Hüttener Berge” i Tyskland.

Videre igennem Tyskland, over Berlin eller Hannover. – Frokost og aftensmad indtages undervejs.

Vi medbringer mad, som kan købes i bussen til små penge. Vi holder selvfølgelig de pauser, der er nødvendige undervejs. Vi overnatter på for os, et nyt hotel - 40 km før Brno - vi skulle gerne være der ca. kl. 22:00. Her er der morgenmad (som er med i rejsens pris) Derefter videre til Slovakiet & Ungarn. Vi kører nu mod Rumænien, kommer til grænsen hen under aften. Her stiller vi uret 1 time frem. Vi forventer at være i Cluj ca. kl. 20:00. Gæsterne, som har meldt sig på almindelig tur står af her sammen med Jørn. (J.S.)

Remets Venners gæster forsætter med bussen til Teius, hvor man bliver indkvarteret på byens hotel.

Alle gaverne til familierne bliver også læsset af, da vi skal bruge en minibus de næste par dage. Turen bliver guidet af Alina sammen med Rodica, som er Remets Venners koordinator i Rumænien.

Leje af bussen samt det vi spiser og drikker denne dag på slottet samt ekstra transport betales af ”Remets Venner” som en tak til sponsorerne og dem der har ydet en indsats med at arbejde gratis i år og sidste år. Det bliver rigtigt hyggelig, det var en succes sidste år, skulle der være nogle der vil med, som evt. er interesseret i at blive medlem, skal man betale 40 €  for begge dage, de ¾ vil gå til ”Remets Venner”.

 

Hjemturen starter 23.06 kl. 07:45. Middagsmaden er ”Carmens Diner Transportable”. Aftensmad spiser vi på hotellet. Vi kører igennem Slovakiet og Tjekkiet. Overnatning er på et godt hotel lige inden Prag, meget centralt på vores rute. Efter morgenmad, afgang senest kl. 07:00 mod Danmark, hvor vi forventer at være ved den dansk/tyske grænse ca. kl. 18:15.

 

Mandag 18.6.– er lavet et specielt program, hvor man besøger de familier som man sponsorer.

Som lyder sådan.

Kl. 7:30 – 9:00 morgenmad på hotellet. Minibussen kommer kl. 10:30, Dvs. så har man 1½ time til, at købe evt. gaver eller pakker, Men vi tager også kvartalspakker med i bussen. Så man kan vælge, at sende pakke med bussen, eller købe det i Rumænien, der er masser af butikker i Teius. Køb lidt frugt eller andet til jeres frokost, det kan man holde ved en familie i Geomal, det finder Rodica ud af. Hun sørger også for Chaufføren og Alina.

Rodica og to af vores sponsorer (som J.S. udpeger) køber ind til Picnic. Sørger for, at køre det til ”Slottet”.

Kl. 11:00 er der afg. til Geomal, her besøger vi alle familierne, Rodica laver en liste.

Kl. ca. 14:30 kører vi til Stremt, besøger de familier der, derefter til Geoagiu de Sus

 

Tirsdag 19.6. Kl. 11:00 Afg. til ”Slottet”. klargøring til grill, salat m. m. Deltagerne skal selv sørge for, at få noget at spise, evt. prøvesmage det man står og laver, der skal hentes borde bænke m. m.

Kl. 13:00 hentes vores rumænske venner i minibussen af 2 gange. Så er der grill m/ tilbehør, øl, Vand og vin m. m. – Så er det med at komme med nogle ideer omkring nogle aktiviteter for gæsterne.

Kl. ca. 17:00 bliver vores rumænske venner kørt hjem. Og de danske gæster kører til Cluj med bussen.

Vi, sponsorerne spiser lidt rester, rydder op. Evt. bliver nogle af os til næste dag og gør færdig.

 

Onsdag 20.6. kommer bussen og henter gruppen på hotellet i Teius kl.10:00.

Rodica leder og fordeler arbejdet. Vi laver en plan når vi ser hvem der vil med.

                                                                                   

Torsdag 21.6. – Afg. kl. 09:00 Her vil vi blive indkvarteret ved private familier i byen Sincraiu, som har det, som vi i Danmark vil kalde bondegårdsferie. De har også været brugt i Ceausescus tid, således at folk fra storbyerne kunne få en chance, for at komme på landet. Da måtte udlændinge ikke komme der, men det må man nu. Her skal vi være i 3 nætter og 2 dage. Her bliver vi fordelt ved de rumænske værter i dobbelt- og enkeltværelser efter behov. Der er bad og toilet inde i husene, alle godkendt af myndighederne.

Morgenmad indtages ude ved familierne, aftensmad spiser vi samlet. Efter indkvartering mødes vi ved bussen dem der er tilmeldt denne dagtur.

Turen går til Fildu de Sus, hvor vi ser den flotteste og ældste trækirke i Transsylvanien. Vi er inviteret til frokost hos en meget gæstfri bondefamilie i landsbyen. Manden i huset har også været borgmester i kommunen. Derefter hilser vi på den lokale smed – ham har vi relationer til.  JS og Carmen er nemlig gudforældre til deres yngste datter, samt vi har hjulpet med at bygge hans lille værksted. På vej tilbage til Sancraiu, holder vi i byen Huedin, hvor I kan handle ved en blandet landhandel eller gå en tur i byen på egen hånd.   

 

Fredag 22.6.2012 – Kl. 10:00 til byen Izvorul Crisului. Her er man kendt for at lave træskærerarbejde samt handel med brugskunst. Der bor ca. 1,7 mill. ungarer i Rumænien, dem vil vi kikke lidt mere på. Så, nu går turen til en lille ungarsk landsby, hvor vi bruger næsten en hel dag ved en familie. Det er en I kender, nemlig chaufføren Arpi og hans familie. Her bliver mulighed for at gå tur i landsbyen, opleve hvordan man slagter gris ude på landet, være med til at lave forskellige specialiteter fra den tidligere slagtede gris samt ungarsk brændevin, øl, hjemmelavet vin, der er sodavand, alm. vand og speciel ungarsk kage. Vi tager tiden til at hygge os, opleve noget nyt, følger familiens hverdag ude på landet. OBS. Vi spiser både frokost og aftensmad i landsbyen. (Dem, der ikke er med på turen spiser hjemme).  Det bliver et brag af en dag med kultur og demonstration af ungarsk musik, klædedragter og sang.

 

Lørdag d. 23/06. Afg. kl. 08:30. Mod Danmark, vi forventer, at være ved grænsen søndag aften kl. 18:00

 

Det er meget svært, at forklare DET at besøge lokale familier, spise frokost ved dem, høre om ting, men også se med egne øjne, hvordan forholdene er i sådan et land.

Atmosfære kan man ikke beskrive, den skal opleves!

 

DU FÅR VIRKELIG NOGLE OPLEVELSER OG ER SAMTIDIG MED TIL, AT HJÆLPE NOGLE MENNESKER TIL AT TJENE EN EXTRA SKILLING. VI KØRER EFTER AT LÆGGE VORES PENGE PRIVAT - DET ER HJÆLP TIL SELVHJÆLP, SOM DU KAN SE, TRÆKKER VI MEGET PÅ VENNER OG BEKENDTE.

 

 

Før vi kom til, 6 mennesker på 12 kvm  ½ færdig,  var der i 14 dage J.S. i 3 uger   ¾  færdig. Resten kører vi ned og laver

 

Pladsen var fyldt med glade

mennesker

Familien Ionel på besøg Inga er mester  i køkkenet 

Så har vi onkel Niels der deler

gaver ud

 

 

 

 

 

 

Ring inden d. 1. februar for at vi kan tilrettelægge turen

 
HILSEN REMETS VENNERGLÆD JER TIL EN KÆMPE OPLEVELSE SAMMEN MED VORES RUMÆNSKE VENNER