8-dages tur – 4. april 2020

Her får vi et lille indblik i en smuk og varieret natur med bjerge, bakker og sletteområder. Her er temaet Transsylvanien, – ”landet hinsides skovene” – der ligger i midten af Rumænien som et etnisk puslespil og et multikulturelt samfund. Det er uden tvivl landets mest charmerende område med en kombination af nyt og gammelt og alt fra storby til den lille simple landsby. Her får du fokus på de mange mindretal i Transsylvanien, som har lært at acceptere hinandens traditioner, kulturer og religioner.

Turen koster 5.995,-
Tillæg for enkeltværelse 995,-

Vi flyver fra Billund direkte til Cluj Napoca, Transsylvaniens hovedby. Turen forsætter med dejlige oplevelser til den lille vingård i Paulis, som ligger tæt ved grænsen til Ungarn.

Vingården har en meget flot beliggenhed, og så er de fantastiske til at lave vin. Samtidig har de ry for et rigtig godt køkken. En fin kombination, som med sikkerhed vi gøre vores ophold uforglemmelig.

Herfra har vi nogle dagture, som lige netop lægger op til de allerbedste oplevelser, man kan få i Transsylvanien – fantastisk flot uspoleret natur, masser af kulturelle værdier, gæstfri befolkning og ikke mindst en gastronomisk kulinarisk oplevelse. Vi tager en tur til Timisoara – kendt som ”Den første frie by”, eftersom det var her, revolutionen startede i ´89. Den revolution, der bevirkede, at Rumænien nu er et demokratisk land.

Vi tager også en smuttur i Ungarn, til byen Gylla for at se lidt på landets gamle historie krydret med et besøg på et mimibryggeri med ungarsk frokost og ølsmagning.

Tilbage til storbyen Cluj Napoca, tilbyder vi nogle dagture, hvor vi får set dagliglivet ude i de små charmerende landsbyer med besøg hos private familier, skoler, kirker og flotte klostre.

Masser af oplevelser på meget kort tid!

Der er 5 dagture samt gallamiddag som tilvalg til rejsens pris. Hvis man vælger alle dagture er den samlede pris ca. 250 EUR pr. person, inklusiv frokost m/drikkevarer og entréer. Kan også betales i DKK. Alt dette er beskrevet i vores udførlige dagsprogram, som I er velkomne til at rekvirere.

Dagsprogram

Lørdag 4. april

I får flybilletten sendt pr e-mail eller brev senest 7 dage før afgang. Du/I skal møde op i lufthavnen i Billund kl. 07:00 om morgenen. Fly afg. fra Billund kl. 09:20, er i Cluj Napoca kl. 12:40 – rumænsk tid. Carmen, jeres rejseleder er i lufthavnen, og tager godt imod jer. Alle får bagagen i bussen, og vi kører lidt uden for byen, hvor vi får serveret frokost hos en dejlig familie, som prøver at bevare de gamle traditioner. De har lavet deres hus om til et privat museum.

Undervejs holder vi kontortid i bussen, til veksling af penge og tur tilmelding, m.m.

Derefter kører vi til byen Turda, hvor vi ser en imponerende saltmine, som har en speciel historie. Det hører vi nærmere om, når vi er der. Vi kører tilbage til Cluj Napoca, til vores hotel. Her skal vi kun have en overnatning i første omgang. Aftensmad på hotellets restaurant.

Søndag 5. april Afg. kl. 09:00

Vi kører til vingården Paulis, som ligger i den vestlige del af landet, meget tæt på Ungarn. Det bliver en fantastisk køretur igennem Vestkarpaterne og oplever et af de få områder i landet, som ikke er ret meget påvirket af udvikling. Vi kører igennem et af de store guld- og sølvmineområder i Transsylvanien. De fleste er stort set lukket i dag på grund af forurening, men man kan stadig se, hvor storslået det har været i sin tid. Undervejs er der besøg på et gammelt munkekloster, som var lukket i kommunisttiden og genåbnet i 1990, lige efter Revolutionen.

Det er også her i området, der bliver serveret frokost på en bondegård eller i klostret. Ca. kl. 18:00, er vi ved vores vingård. Efter at vi har fået vores værelser, mødes vi igen til aftensmad, sikkert med dejlig vin til.

Mandag 6. april Afg. kl. 9:30

Vi kører til byen Timisoara. Vi vil vise jer stedet, hvor revolutionen i ’89 startede, og vi fortæller jer om, hvorfor og hvordan gnisten til kommunismens fald startede lige netop her. Derefter er der indlagt besøg på et museum, der fortæller om revolutionen i 1989. Manden, som startede dette museum og er kustode på stedet, var meget aktiv under revolutionen. Han blev ramt af kugler, så hans ben blev ødelagt. Vi starter turen på museet med en introduktionsfilm om revolutionen. I øvrigt er JS den eneste dansker, der er blevet interviewet for at ytre sin mening om revolutionen i Rumænien i 1989. Her vil I sikkert genkende mange ting, som blev vist i dansk TV fra den tid.

Vi får også set den dejlige by Timisoara med den flotte indre by med masser af små charmerende gågader. Frokost på en af de mange restauranter, som findes i byen.

Vi kører tilbage til vores vingård, vi mødes til aftensmad, med en dejlig vinsmagning til.

Tirsdag 7. april. Afg. kl. 09:00

I dag skal vi til Ungarn, så vi skal huske at tage vores pas med. Vi kører til den ungarske by, Gyula, hvor vi starter med at besøge byens fæstning fra 15. århundrede. Derefter skal vi til frokost og ølsmagning på et ølbryggeri. Det bliver hyggeligt. Vi får tid til at opleve byen, og senere på dagen kører vi tilbage til vores vingård i Paulis.

Onsdag 8. april Afg. kl. 09:00

Efter morgenmaden pakker vi vores bagage i bussen og kører til den store by Cluj Napoca. Undervejs er der frokost hos en dejlig familie, som vi efterhånden har kendt i mange år. Hen på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel. Der bliver tid til at gå en tur i omegnen inden aftensmaden.

Torsdag 9. april – Afg. kl. 10:00

Vi kører op i bjergene til BAISOARA, hvor vi bl.a. besøger en skole oppe i bjergene, hvor vi fortæller om skolegang i Rumænien. Vi spiser frokost hos en veninde, vi har i landsbyen. Her er en natur, som ikke kan beskrives. Vi tager tid til at stoppe, gå tur i de små landsbyer og evt. få en snak med de lokale folk. Måske har vi lyst til at få en forfriskning på den lokale bar. Derefter går det hjemad med hjemkomst ca. kl. 17:30, mange oplevelser rigere. Det er en tur med besøg, lidt om skolegang, dvs. lidt om børnenes vilkår i Rumænien.

Fredag 10. april

En fridag til selv at gå en tur i midtbyen, handle, se lidt af byens seværdigheder eller bare slappe af ved en af de mange fortovsrestauranter i centrum. Om aftenen, er der afslutningsfest med underholdningsmusik og dans, en dejlig afslutning på dit ophold i Rumænien. PS! Underholdning med folkemusik musik og dans, kan kun lade sig gøre hvis gruppestørrelsen er over 20 pers. Under det, vil prisen være alt for højt og det vil ikke kunne betale sig. Vi finder et alternativ, hvis der ikke er tilmelding nok.

Lørdag 11. april

Afg til Denmark. Vi tager tidligt afsted til luftavnen i Cluj Napoca, ca. kl. 05:00 om morgenen, derfor bliver morgenmaden serveret som madpakke. Fly afgang 07:25, er i Billund kl. 08:50.

Så er vi i Danmark fyldt med en masse indtryk og oplevelser fra Rumænien, et land som måtte så meget igennem. Et land, der historisk har været udsat for mange krige, et land, hvor rumænerne næsten aldrig selv har haft lov til at have deres egen mening. Nu skal rumænerne selv til at vise, om de kan leve op til EU-normerne. I vil komme til at se, at mange steder lever man stadig, som vi gjorde for 50 – 100 år siden, specielt i landsbyerne. I kommer til et land, der blev kendt (berygtet) for dårlige børnehjem, børn der levede på gaden, sigøjnere, m.m. Det var også forfærdeligt, MEN, det bliver der mere og mere styr på, – og vi som følger jer på turen, er sandsynligvis dem i Danmark, der kender landet Rumænien bedst og har været særdeles aktive med at hjælpe landet.

Vi vil ikke love mere end vi kan holde, mange ting sker tit på vores ture lidt impulsiv, da ikke alt i landet fungerer perfekt endnu. MEN, en ting kan vi love, I vil opleve en lokalbefolkning, der er utrolig gæstfri, helt unikt i Europa, se noget af Europas flotteste natur, et charmerende land man lader sig gribe af – der bliver meget at tale om på vejen hjem. Det er meget svært at forklare, hvor spændende det er at besøge lokale familier, spise frokost hos dem, høre om deres liv, men også se med egne øjne, hvordan forholdene er i sådan et land – atmosfære kan man ikke beskrive.

OBS! De frokoster eller ekstraudgifter der er, når vi flytter os fra det ene hotel til det andet, er inkluderet i rejseprisen. Resten er dagture, som man kan købe sig til i vores kontortid.

Vi er klar til at byde jer velkommen i Rumænien. HUSK! Det er ejeren selv, der er guide på turene. Dagturene koster mellem 30 – 50 €. Køber man alle dagturene, koster de ca. 250 € inkl. frokost m/drikkevarer til. Kan også betales i DKK.