17-dages rundtur, 5. august 2017

Ny og spændende tur, der giver indblik i tre østeuropæiske lande, Serbien, Bulgarien og Rumænien, med anderledes kultur, natur og kulinariske oplevelser.
Vi flyver fra Billund til Budapest eller Cluj. Her bliver vi hentet af vores bus og kører videre til Rumænien, til byen Timisoara. Her ser du stedet, hvor alt blev sat på spidsen i december 1989. Der var her, revolutionen startede i Rumænien. Vi besøger også en lille vingård, hvor vi smager en rigtig god kvalitetsvin kombineret med en kulinarisk oplevelse.

Vi forlader Rumænien og kører til Serbien, først til byen Novi Sad, der ligger i den autonome region Vojvodina i den Nord-vestlige del af Serbien. Vi oplever her en by, der, på trods af den turbulente historie, har udviklet sig til en pragtfuld by med mange spændende ting at byde på. Her har vi en dagtur med masser af historie, kultur og, ikke mindst, otte naturoplevelser. Turen forsætter til Serbiens hovedstad, Beograd. Her besøger vi blandt andet stedet, hvor Jozef Bronz Tito blev begravet i et mausoleum, der udgør en del af et mindekompleks i det jugoslaviske, historiske museum. Selve mausoleet kaldes ”Blomsternes Hus”, og her opbevares de gaver, Tito modtog i sin tid som præsident. Vi har mange specielle oplevelser i vente til jer – Beograd er helt sikkert et besøg værd i Serbien!

Vi forsætter til Bulgarien, først til den lille provinsby, Belogradchick – et helt nyt sted for danske rejsende. Her besøger vi byens citadel og nyder den otte udsigt ud over de stenfor- mationer, området er kendt for. Desuden ser vi den specielle grotte med de berømte, gamle tegninger, der er dateret helt tilbage til perioden fra år 600-1200 før Kristus. Frokost m.m. serveres af en af vores venner, der er en ret kendt tv-kok. Her får I en kulinarisk ople- velse med diverse vine til. Kokken bor i et hyggeligt, lille sommerhus med udsigt over nogle af de nævnte stenformationer.

 

Det er ubeskriveligt flot … det skal simpelthen opleves!

 

Turen fortsætter til den gamle, bulgarske hovedstad, Veliko Tarnovo, en charmerende by med mange gågader, gamle bygninger og specielle butikker. Det er en sand oase i det gamle østland. Her vil I også få en fridag, så I kan udforske stedet på egen hånd. Her vil I desuden opleve, at hotelværelserne ligger i etagerne under receptionen, dvs. 1. sal, 2. sal osv.

 

 

Og både fra hotelværelserne og fra hotellets terrasser er der en fantastisk og helt speciel udsigt.

Vi kører nu til Rumæniens hovedstad, Bukarest. Her har vi også arrangeret et par spændene dagture, hvor I blandt andet ser enden af den kommunistiske periode i Rumænien, nemlig stedet hvor ægteparret Ceausescu blev henrettet ved en meget primitiv standret. Vi skal også se et af de største kommunistiske projekter, der i dag huser landes parlament, nemlig Folkets Hus.

 

En enestående tur for dig, der er til anderledes oplevelser!

Der er ni dagture som tilvalg til rejsens pris. Hvis man vælger alle dagture, er den samlede pris ca. 550 EUR pr. person, inklusiv frokost m/drikkevarer. Kan også betales i DKK. Alt dette er beskrevet i vores udførlige dagsprogram, som I er velkomme til at rekvirere.

 

Dagsprogram

JS. Rejser har nu arrangeret rejser i 24 år i Rumænien og er dermed nok dem i Danmark, der kender Rumænien bedst. J.S. har arbejdet med Rumænien siden 1985. Carmen har arbejdet med danske turister i snart 20 år og siden 2010 overtaget JS Rejser. Sammen har de gjort JS Rejser til noget unikt i rejsebranchen. Det er ejeren selv, der er med som rejseleder.

Vi gør meget for at støtte private familier. Så vi besøger og spiser hos dem så ofte, det er muligt. På vores ture vil du opleve Rumæniens helt specielle kultur, vinsmagning, formidable natur, charmerende landsbyer, som vi skal mange år tilbage for at finde i Danmark.

I år gør vi i noget, som vi ikke har prøvet ret meget, vi flyver nemlig fra Billund til Ungarn.
Møde op i Billund lufthavn i god tid. Vi har ingen indflydelse på flyafgang og heller ikke på vægten af jeres bagage. Husk størrelsen på håndbagage og vægten på bagage er fastsat af flyselskabet. I må medbringe 1 stk. håndbagage (maks. 8 kg og maks. 40x23x55 cm) – og der må ikke være flydende væsker i håndbagagen, samt 1 stk. kuffert (maks. 23 kg) ved check-in. I flyver med RyanAir. Flyvetiden fra Billund til Budapest er ca. 2 timer. Vi gør opmærksom på, at der er servering i flyet mod betaling. På jeres billet, som I vil få fra os min. 7 dage før afrejsen, vil der være angivet jeres plads i flyet.

Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et anden sted end selve passet.

Lørdag 5. august I får flybilletten sendt per e-mail eller brev senest 7 dage før afrejse. Du/I skal møde op i lufthavnen i Billund kl. 12:00. Fly afg. fra Billund kl. 14:35, I er i Budapest kl. 16:35. Carmen, jeres rejseleder er i lufthavnen og tager godt imod jer. Vi får alle vores bagage i bussen og kører til Rumænien, til byen Timisoara, som ligger ret tæt på grænsen. Køretid fra lufthavnen til hotellet i Timisoara – ca. 3,5 timer. Vi anbefaler, I spiser frokost inden flyrejsen. I bussen er det muligt at købe øl/vand eller kaffe/the.

Søndag 6. august Kontortid fra kl. 08:30 til 09:30, hvor I kan melder jer til dagture, veksler penge, købe postkort & frimærker samt får flere informationer om turen.
Afg. kl. 10:00. Vi vil vise jer stedet, hvor revolutionen i ’89 startede, og jeg fortæller om, hvorfor og hvordan gnisten til kommunismens fald opstod lige netop her. Derefter er der indlagt besøg på et museum, der beskriver revolutionen i 1989. Manden, som har startet dette museum, er kustode på stedet, han var meget aktiv under revolutionen og er blevet ramt af kugler, så hans ben blev ødelagt. Vi starter turen på museet med en introduktionsfilm om revolutionen. I øvrigt er JS den eneste dansker, der er blevet interviewet for at ytre sin mening om revolutionen i Rumænien i 1989.

Her vil I sikkert genkende mange ting, som blev vist i dansk TV fra den tid. Derfra kører vi til en lille vingård, langt ude på landet i en meget charmerende rumænsk – serbisk landsby. Her skal vi spise en spændende frokost samtidig med at vi afholder vinsmagning.

Lidt om Serbien

Indbyggere: 7, 4 mill
Areal: 77.474 km2
Befolkningsgrupper: serbere 83 %, ungarere 4%, bosnier. 1,8%, romaer 1,4%, kroater og montenegrinere 0,9%
Sprog: serbisk,
Religion: flertallet er ortodokst kristent, desuden mindre grupper af muslimer og katolikker
Hovedstad: Beograd 1,6 mio. indb.
Møntfod. Dinar

Mandag 7. august Afg. kl. 09:00. Efter at vi har pakket vores bagage i bussen, kører vi til en by,

som man har hørt meget om, specielt i Danmark. En by som blev kendt for sine mange børnehjem. Det drejer sig om byen Lugoj, hvor organisationen – Rumænien’92 stadig er meget aktiv. Vi vil vise jer et projekt, som finansieres og støttes af denne organisation, hvor unge mennesker bliver hjulpet i gang med at etablere sig. Vi kører en flot rute og nærmer os Karpaterne, inden vi kører til Serbien – til byen Novi Sad. Frokost indtager vi som picnic i det fri.

Tirsdag 8. august Afg. kl. 10:00. Vi kører til et nonnekloster, som ligger langt ude på landet. Området kendes som Fruska Gora – og er landets mest besøgte område. Her findes 16 klostre, og vi besøger det smukkeste af dem. Klostrene i Serbien er meget anderledes end de rumænske klostre. Derefter kører vi til en lille by Sremski Karlovci – som var landets kirkelige hovedsæde for den serbisk ortodokse kirke. Her får vi frokost samt vinsmagning hos en familie, som har en lang tradition for fremstilling af vin. Vi får også tid til selv at gå en tur ind i byen. Vi kører tilbage til Novi Sad, hvor vi ser en borg bygget lige op ad Donau, her får vi lidt at vide om Serbiens historie og chancen for at få en fin fotoudsigt over Novi Sad og Donau.

Onsdag 9. august Afg. kl. 09:00. Vi ser først et landbrugsmuseum i et af de bedst bevarede slotte fra den rige tid i det gamle serbiske land. Derfra kører vi til byen Backi Petrovac. Her bor den største minoritet af slovakker. Vi kommer til at se lidt af slovakkernes gamle traditioner. Frokost indtager vi hos en slovakisk familie, der bor pragtfuldt i et gammelt hus, og som glæder sig helt vildt til at lave rigtig serbisk mad til os. Forventer ankomst til hotellet ca. kl. 17:00. Så der bliver mulighed for at gå en tur i midtbyen.

Torsdag 10. august. Afg. kl. 09:00. Vi pakker bussen og forlader byen Novi Sad og sætter kurs mod Serbiens hovedstat – Beograd. Det tager ca. 2 timer at køre til Beograd, så vi er fremme i ret god tid. Vi besøger et ret specielt museum der heder ” Blomsternes hus” som trods sit navn er til ære for Tito, den gamle præsident i Jugoslavien. Vi kører også lidt rundt i byen og viser jer de mest interessante seværdigheder i byen, bl.a. stopper vi og besøger St. Sava Tempel, som skulle være den største ortodokse kirke i verden. Frokost indtager vi på restaurant med udsigt til Donau. Om eftermiddagen lander vi på vores hotel, som ligger tæt på midtbyen.

Fredag 11. august Afg. kl. 09:30. Vi får en dejlig gåtur igennem midtbyen og ser de mest relevante seværdigheder i Beograd, men I vil også få tid til at selv opleve byen og få frokost på egen hånd i Beograd. Vi vil opleve Beograds fæstning med sin romerske, tyrkiske og østrigske arv, og den famøse boulevard Knez Mihajlova.

Glæd jer til en dejlig dag med masser af indtryk!

Lørdag 12. august Afg. Kl. 09:00 Vi siger farvel til Serbien og begynder at køre mod Bulgarien, til den lille by Belogradchick, hvor vi bor på Hotel Skalite. Byen er kendt for sine unikke stenformationer samt et af de ældste citadeller i landet og en meget speciel grotte, en af de ældste i verden. Det kommer vi til at opleve alt sammen. Mens vi er her, får vi hjælp af en dame som hedder Adriana, som har en fantastisk karisma. Adriana, er vinkyper og producent af vin. Vi synes, hun er rigtig god til sit arbejde. Samtidig er hun meget glad for sit land, en glæde som hun vil dele med jer. Undervejs er der mulighed for at veksle Euro til den bulgarske mønt – Leva.

Glæd jer! Det bliver en fantastisk oplevelse!

Søndag 13. august Afg. kl. 10:00 til byen Vratsa, som er en ret kendt kulturby i den nordvestlige del af Bulgarien. Her findes en del museer, men vi ser kun det vigtigste af dem alle, nationalhistorisk museum med en stor samling bestående af flere udstillinger. Den arkæologiske afdeling er spredt rundt om oldtidssalen, middelaldersalen og den thrakiske skatkammersal. Vi følger landets historie indtil 1918. Et spændende museum, som giver os et godt billede af landets kultur og identitet. Der bliver tid til selv at gå en tur og udforske gågaderne i byen. Frokost indtager vi på en af de hyggelige restauranter i byen. Derefter er der vinsmagning hos Adriana. Hun vil fortælle os om sin vin, og så kan vi smage på de forskellige vine hun har.

Mandag 14. august Afg. Kl. 09:00. Vi starter dagen med at se byens citadel. Derfra er der en virkelig flot udsigt over de stenformationer, som området er kendt for. Derefter kører vi hen og ser en meget speciel grotte, som er kendt for sine gamle tegninger, som er dateret hel tilbage til 1200- 600 år før Kristus. Her skal vi huske at have nogenlunde skridsikkert fodtøj på og en lygte med, da sikkerheden i grotten ikke er efter EU-standard. Grotten er flot, uberørt og speciel, og det ville være at snyde sig selv at undgå den på grund af sikkerheden. Derefter kører vi til frokost hos en af Adriana’s venner, som er pensioneret militærmand. Men han har en hobby – nemlig at lave mad, og han er en ret kendt TV- kok. Så han vil gerne lave mad til os. Han bor i et hyggeligt lille sommerhus med en fantastisk flot udsigt over nogle af de stenformationer, som er helt unikke. Vi havde aldrig drømt om, at det ville lykkes for os at spise frokost hos en TV-kok. Men igennem Adriana lykkedes det. Vi er glade for, at vi kan give jer denne unikke oplevelse.

Glæd jer! Det bliver en hel speciel oplevelse!

Tirsdag 15. august Afg. Kl. 09:00. Vi kører nu mod midten af landet, til byen Veliko Tarnovo. Byen har været landets hovedstad fra 1187 til 1877. Den er også kendt som zarernes by, fordi her ligger slottet, hvor den bulgarske kongefamilie boede i sin tid. Frokost indtager vi som picnic, eller vi spiser på en restaurant undervejs. Vi forventer at være fremme ca. kl. 18:30, og vi bliver indlogeret på et fint hotel, som ligger i midtbyen tæt på den gamle charmerende bydel. Hotellet er meget specielt, det er bygget ind i en klippe. Etagerne ligger under jorden og ikke over, som vi er vant til. Hvad mener I om at man bor på 4. sal, men nedad, ikke opad? Hotellet har også en flot udendørs terrasse med udsigt over den charmerende by.

Onsdag 16. august Afg. Kl. 09:00. Her har vi lokalguide på, som vil sætte os ind i byens historie og vise os de mest interessante bygninger i byen, samt guide os rundt på det flotte citadel, som ligger i byen. Vi går en lille tur på de interessante gågader og viser jer, hvor de forskellige butikker og små hyggelige værksteder ligger. Her bliver brug for kameraet. Frokosten indtager vi i en lille landsby ikke langt fra vores by. Den har også en meget gammel historie bag sig, og som noget specielt har den relationer til Valakiet i Rumænien. Efter frokosten besøger vi også et bemalet kloster, det er ubeboet men ret flot og interessant.

Torsdag 17. august I dag er det fridag til selv at udforske den interessante by, slappe af på en af de rigtig mange terrasser, som er i byen eller købe gaver med hjem. Vi har fået at vide, at der er mange udlændinge, der kommer til byen, specielt fra Mellemøsten samt Rusland, Ukraine, Rumænien og Israel for at handle tøj, sko og smykker. I vil opleve, at der findes mange af de kendte tøj- og skomærker i de forskellige butikker. Om aftenen mødes vi kl. 19:30 til aftensmad.

Lidt om Bulgarien

Indbyggere: 7.351.000.
Areal: 110,993km2
Befolkning: Bulgarere 84 %, bulgarske tyrker 9 % – romaer (sigøjnere) ca. 5 % Resten makedonere, albanere, armeniere, jøder & russere.
Sprog: Bulgarsk, tyrkisk
Religion: bulgarsk-ortodokse, katolikker, jøder og muslimer, Armensk-apostolsk, protestanter.
Hovedstad: Sofia ca. 1,1 mil. Møntfod. Lev.= 3,80 Dkr.

Fredag 18. august Afg. Kl. 09:00. Vi siger farvel til byen Veliko Tarnovo og Bulgarien og sætter kursen mod Rumænien. Inden vi kommer ud af landet, holder vi ved en tankstation, så man kan bruge de sidste bulgarske penge. Vi indtager vores frokost som picnic á la Carmen. Hen på eftermiddag er vi i Rumæniens hovedstad – Bukarest, hvor vi bor ret tæt på bymidten.

Lørdag 19. august – Afg. kl. 09:00. Vi kører hen til den gamle militære forlægning i byen Targoviste. Nu sker der nemlig noget helt nyt. Nu er det sådan, at mange ting der er sket i Rumænien er blevet gemt, fortiet, lagt låg på. Men, mere og mere kommer sandheden frem. Så i 2013 i august måned, blev kasernen hvor Ceausescu og hans forhadte kone Elena blev dømt og henrettet, åbnet for offentligheden. JS kom dagen efter og blev selvfølgelig inviteret indenfor. Blev vist rundt og fik at se, hvor standretten foregik. Alt står som dengang, stole, borde m. m.

Vi ser også hvor de fik deres sidste søvn. Og så fik vi et chok. Vi fik at se hvor de blev skudt, der er endda stadig skudhuller i væggene. Det vil sige, at det sted, vi havde fået udpeget og vist vores gæster de sidste 20 år var løgn. De mennesker der har fortalt hvor de blev skudt, er dem vi er venner med i dag, det er ikke særlig sjovt. De havde fået at vide hvad de skulle sige til os FÆRDIG. Altså lyve.

Alt dette kommer I nu ind og ser på denne tur. Altså den rigtige historie. Vi besøger også byens kloster, som hænger sammen med byens historie. Derefter kører vi til frokost hos nogle af J.S.`s venner, (det kan også blive jeres). J.S. har kendt familien siden 1986, altså også i Ceausescus tid. Vi skal rigtig hygge os, nyde maden, vinen, den rumænske brændevin TUICA (den nyder vi ikke, men den er en nødvendighed!) man skal på et tidspunkt lukke øjnene og tænke, hvor er vi danskere privilegeret.

Oplev denne rumænske gæstfrihed! NYD DET!

Søndag 20. august Afg. kl. 09:30. Vi ser først det berømte eller berygtede stor prestigebyggeri, som blev bygget i kommunisttiden – nemlig Folkets Hus som i dag er landets Parlament. Her skal vi huske, at have vores pas med, ellers får vi ikke lov til at komme ind. Sikkerheden er meget høj, netop på grund af, at bygningen er offentlig. Derefter kører vi en tur til midtbyen og viser jer de mest attraktive gader, stræder samt bygninger i hovedstaden. Frokosten bliver på en af de mange restauranter i byen. Vi besøger også ægteparret Ceausescus’s hus, som er blevet åbnet for turister sidste år. Det bliver spændende at se, hvordan de boede, og hvor meget luksus de har haft i deres hus. Om aftenen indtager vi middag på en af de flotte restauranter i byen med lidt underholdning til, som gerne skulle give jer en festlig afslutning på rundturen på Balkan.

Mandag 21. august. Vi pakker bus kl. 10:00 og kører ind til midtbyen. Vi holder med bussen i den gamle bydel, hvor den største del af husene er blevet renoveret og der er lavet en del gågader. Det bliver hyggeligt, at sidde på en af de rigtig mange terrasser og nyde en kop kaffe eller en øl, mens man kikker på gadelivet i Bukarest. Frokost på egen hånd. Kl. 16:00 mødes vi og kører til lufthavnen. I flyver hjem med WizzAir, fly afg. kl. 18:55, ankomst i Billund kl. 20:40.

 

Så er vi i Danmark fyldt med en masse indtryk og oplevelser fra Rumænien, Serbien og Bulgarien, lande som måtte så meget igennem. Lande, der historisk har været udsat for mange krige. Lande, hvor folk næsten aldrig selv har haft lov til at have deres egen mening. Nu skal rumænerne og bulgarerne selv til at vise om de kan leve op til EU – normerne. I vil komme til at se, at mange steder lever de stadig, som vi gjorde for 50 – 100 år siden, specielt i landsbyerne. I kommer til et land, der blev kendt (berygtet) for dårlige børnehjem, børn, der levede på gaden, sigøjnere, m.m. Det var også forfærdeligt, MEN, det bliver der mere og mere styr på. Vi vil ikke love mere end vi kan holde, mange ting sker tit på vores ture lidt impulsiv, da ikke alt i landet fungerer perfekt, endnu. MEN, en ting kan vi love, I vil opleve en lokalbefolkning, der er utrolig gæstfri, helt unikt i Europa, se noget af Europas flotteste natur, et charmerende land, man lader sig gribe af.

Det er meget svært, at forklare det at besøge lokale familier, spise frokost hos dem, høre om ting, men også se med egne øjne, hvordan forholdene er i sådan et land.

Atmosfære kan man ikke beskrive, den skal opleves!

Priserne på dagturene er mellem 40 & 90 €. I alt for alle turene ca. 550 €. Dette er billigt, når vi tænker at det er inklusiv frokoster med drikkevarer til, samt entreér m.m. på alle turene. Frokoster, når vi flytter fra det ene hotel til det andet i Rumænien, Serbien og Bulgarien er inkluderet i rejsens pris

Med venlig hilsen,

Carmen Vele