15-dages rundtur, 28. maj 2017

På denne tur vil I opleve den mest vidunderlige natur i Rumæ- nien, både i Syd-Karpaterne, men også i Donau-deltaet. Vi bevæger os i tre forskellige områder i landet – Valakiet, Dobrogea og Transsylvanien. Hvert område har sin charme og sin kultur, og – ikke mindst – er det tre områder meget forskellige fra hinanden.

 

 

 

 

Vi flyver fra Billund direkte til Cluj Napoca, Trans- sylvaniens hovedby. Derefter går turen til byen Sibiu – Europas kulturby 2007 – hvor vi foruden at opleve selve byen også har en dagtur uden for byen i de saksisk-tyske landsbyer. Sinaia er den næste by på programmet. Det er et turiststed, men samtidig en af landets virkelig smukke perler. Her besøger vi blandt andet Peles-slottet, som Kong Carol den 1. byggede som sin sommerresidens, efter at han i 1866 (som prins af fyrstehuset Hohenzollern- Sigmaringen) blev konge for det nye, rumænske kongedømme. Vi besøger også en lille vingård, der i mange år har leveret mousserende vin til det rumænske kongehus.

Turen går herefter videre til Donau-deltaet, hvor vi bliver henholdsvis kørt og sejlet til vores pensionat, der ligger skønt, midt i Donau-deltaet ved den sydlige kanal, Sfantu Gheorghe. Her tilbringer vi to nætter og oplever den unikke skov og landsby, Letea, med sine russiske/ukrainske indbyggere, og den østlige by i Rumænien, Sulina, der har en fantastisk historie og i dag ligger isoleret og uden for den moderne verden som et monument over en svunden tid. Vi skal også bo i byen Tulcea, porten til Donau-deltaet, hvor vi skal opleve den nordlige del af deltaet, der er meget anderles fra det øvrige.

Vi kører videre til byen Cluj Napoca, men gør ophold i byen Buzau for en enkelt overnatning og for at se et interessant naturfænomen, muddervulkaner. I Cluj Napoca har vi også par dagture, hvor vi oplever det virkelige dagligliv ude i de små, charmerende lands- byer med besøg hos private familier, kirker og otte klostre.

 

DEN PERFEKTE TUR FOR DIG, DER ER TIL NATUROPLEVELSER M.M.

 

Der er også otte dagture samt en gallaafslutning som tilvalg til rejsens pris. Hvis man vælger alle dagture, er den samlede pris ca. 550 EUR pr. person, inklusiv frokost m/drikkevarer samt sejlturen i Donau-deltaet. Kan også betales i DKK. Alt dette er beskrevet i vores ud- førlige dagsprogram, som I er velkomme til at rekvirere.

 

 

Detaljeret program

JS. Rejser har nu arrangeret rejser i 24 år i Rumænien og er dermed nok dem i Danmark, der kender Rumænien bedst. J.S. har arbejdet med Rumænien siden 1985. Carmen har arbejdet med danske turister i snart 20 år og siden 2010 overtaget JS Rejser. Sammen har de gjort JS Rejser til noget unikt i rejsebranchen. Det er ejeren selv, der er med som rejseleder.

Vi gør meget for at støtte private familier. Så vi besøger og spiser hos dem så ofte, det er muligt. På vores ture vil du opleve Rumæniens helt specielle kultur, vinsmagning, formidable natur, charmerende landsbyer, som vi skal mange år tilbage for at finde i Danmark.

I år gør vi noget, som vi ikke har prøvet ret meget, vi flyver nemlig fra Billund til Rumænien. Vær venlig at møde op i Billund lufthavn i rette tid. Vi har ingen indflydelser på fly-afgang og heller ikke på vægten af jeres bagage. Husk størrelsen på håndbagage og vægten på bagage er fastsat af flyselskabet. I må medbringe 1 stk. håndbagage (maks. 8 kg og maks. 40x23x55 cm) – og man må ikke have flydende væsker i håndbagagen – samt 1 stk. kuffert (maks. 23 kg) ved check-in. I flyver med WizzAir. Flyvetiden fra Billund til Cluj Napoca er ca. 1 time og 30 minutter. Vi gør opmærksom på, at der er servering i flyet mod betaling. På jeres billet, som I vil få fra os min. 7 dage før afrejsen, vil der også være angivet jeres plads i flyet.

Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.

Søndag – 28.maj I får flybilletten sendt per e-mail eller brev, senest 7 dage før afgang. Du/I skal møde op i lufthavnen i Billund kl. 07:00 om morgenen. Fly afg. fra Billund kl. 09:15, er i Cluj Napoca kl. 12:40 – Rumænsk tid. Carmen, jeres rejseleder er i lufthavnen og tager godt imod jer. Alle får bagagen i bussen, og vi kører først til frokost hos en af vores gode venner i nærheden af Cluj Napoca, inden vi kører videre til byen Sibiu. Her bor vi på Hotel Galant som ligger ca. 20 minutters gang fra centrum. Vi forventer at være fremme ved vores hotel ca. kl. 18:30.

Mandag – 29. maj kl. 08:30 til 09:30. -Er der kontortid på et anvist sted på hotellet. Afg. kl. 10:00. Vi kører til den lille landsby- Sibiel og ser et meget specielt museum, med måske Europas største samling af glasikoner. Frokosten indtager vi hos en af de lokale i landsbyen. Vi tager tid til at opleve charmen i en lille sakser-tysk landsby. Efter frokost kører vi tilbage til byen Sibiu, hvor vi laver en lille rundvisning og viser jer nogle af de gamle og flotte bygninger i byen. I får også tid til at udforske byen på egn hånd.

Tirsdag – 30. maj Afg. kl. 09:30 – Vi forlader Sibiu og sætter kursen mod den anden side af Karpaterne. Selve køreturen er ret imponerede da det meste af køreturen går langs Sydkarpaterne. Hen på eftermiddagen ankommer vi til den lille by Sinaia. Vi bor på et dejligt hotel i Sinaia – ”Karpaternes Perle” tæt på butikker og de dejlige terrasser med udsigt til bjergene. Sinaia er et ski- og turistcenter i de Transsylvanske Alper og arkitekturen er en oplevelse i sig selv. Her vil I se smukke og særprægede ældre villaer inspireret af tysk arkitektur kombineret med de ny og moderne byggede hoteller og rigmandsvillaer. Frokost undervejs.

Onsdag – 31. maj Afg. kl. 09:00 – Vi kører til en af de største saltminer i Europa – Slânic Prahova, hvor vi bliver kørt i minibus ned i selve minen. Det er unikt og interessant at besøge denne saltmine, for den fortæller rigtig meget om landes forhistorie. I området er der stadig masser af salt, som udvindes endnu. Derefter er der dømt hygge med en dejlig frokost og vinsmagning på en lille vingård, som kun producerer mousserende vin. Denne lille vingård er kendt for at have leveret mousserende vin til kongehuset i Rumænien, samt at den er en af de ældste vingårde som stadig producerer mousserende vin efter den gamle traditionelle metode.

Torsdag 01. juni – Afg. kl. 08:30 Vi besøger Peles Slottet, et af de smukkeste slotte bygget af den første kongelige familie i Rumænien samt munkeklostret, som ligger i nærheden. Her vil i møde 2 kunstværker af det første kongepar kunstneren er nemlig dansk, nemlig Åge Exner. Resten af dagen er fri. Her har men bl.a. mulighed til at gå en tur i byen, tage liften til over 2.000 m højde eller nyde en kop kaffe m.m på en af de mange restauranter og caféer i byen.

Fredag 02. juni – Afg. kl. 09:00 I dag kører vi fra Sinaia mod det flade område i Sydøstrumænien. Frokosten indtager vi undervejs. Vi bevæger os mod Donau Deltaet, og hen på eftermiddagen er vi i den lille landsby Murighiol, som ligger midt i Donau Deltaet ved den sydlige kanal Sfantu Gheorghe. Vi bliver sejlet til den lille landsby Uzlina, hvor vi bor på en dejlig pension. Her bliver vi indlogeret og får middag midt i en skøn natur.

Lørdag 03. juni – Vi bliver sejlet rundt i de små og store kanaler på Deltaet, hvor vi bl.a. ser Letea Skov, som er et fantastisk og usædvanligt syn. Det er et fredet område, hvor der udover de forskellige egetræer og popler også vokser en masse andre planter og blomster, og selvfølgeligt er fuglelivet meget rigt. Frokost indtager vi hos en, som bor i Deltaet. Eftermiddagen nyder vi på vores pension.

Søndag 04. juni – I dag sejler vi til den yderste by ved Donau Deltaet og Sortehavet – byen Sulina. Det er som at komme til verdens ende. Her ser vi nogle af byens seværdigheder og får frokost på et af de lokale steder i byen. Ca. kl. 16:30 er tilbage på vores pension, og efter eftermiddagskaffen pakker vi bussen og kører til Tulcea. Det er byen hvor Donau dør som flod, efter 2850 km. fra dens udspring i Sydtyskland. Vi overnatter på et godt hotel i byen.

Mandag 05. juni – Vi skal sejle ca. 3 timer i små både i en natur, der nogle steder minder om at sejle i junglen. En fantastisk naturoplevelse på de små kanaler og gennem en massiv rørskov, hvor der også findes en del fugle. Frokosten i dag indtager vi på restaurant med udsigt til en af de mange søer i området. Vi er tilbage til vores hotel lige efter frokosten, så I får også muligheden til at opleve byens seværdigheder på egen hånd.

Tirsdag 06.juni – Afg. kl. 08:30. Vi forlader Donau Deltaet og byen Tulcea og kører mod Sydkarpaterne igen. Vi kører til byen Buzau, men undervejs spiser vi frokost hos en af vore dejlige venner, som bor i området, og hvor vi også oplever et specielt naturfænomen – Muddervulkaner. I Buzau har vi kun en overnatning, så det er en god ide at pakke en lille håndbagage, så er vi fri for at tage al bagage ud af bussen.

Onsdag 07.juni Afg. kl. 08:00 – Vi kører nu mod Transsylvaniens hovedby – byen Cluj Napoca. Undervejs holder vi i den lille landsby, Biertan, hvor vi ser en smukt saksertysk kirkeborg og spiser frokost hos en rar familie. Vi forventer at være i Cluj Napoca ca. kl. 18:00 – her bor vi på Hotel Univers T, som ligger bekvemt i udkanten af midtbyen og i nærheden af et stort butikscenter og ikke ret langt fra et stort marked.

Torsdag 08. juni Afg. kl. 09:00. Vi kører en fantastisk tur igennem et landskab, der varierer mellem åbne landskaber og utrolig smukke landsbyer, mange beboet af sigøjnere. Vi stopper først i byen Mera. Vi besøger en dame, der værner om det ungarske mindretals traditioner. Vi har her godt 2 timers pause til at se et alderdomshjem, som også tager sig af sigøjnerbørn efter skoletid. Det er virkelig interessant at se, hvordan man tager sig af de gamle i Rumænien.
Derefter er der dømt frokost og hygge, vi oplever noget nyt, idet vi følger vores chaufførs families hverdag ude på landet, smager forskellige ungarske specialiteter og hører den dejlige ungarske musik.

Fredag 09. juni afg. Kl. 09:00. Kirken og den ortodokse religion fylder meget i de fleste rumæneres liv. Det fortæller vi om denne dag. Vi kører mod syd, en drømmetur igennem et specielt landskab, vekslende mellem store vidder, hvor man kan se hyrderne gå med deres får, og små landsbyer, hvor man i forhold til Danmark er sat mange år tilbage. Vi besøger nu nonneklostret ”REMETS”. Det er også i det område, vores humanitære forening ombygger huse for fattige familier. Vi kører til spisning hos nogle af vore venner, en privat familie, hvor man oplever en fantastisk gæstfrihed. Lalla er vores madmor den dag. På vej tilbage til Cluj Napoca, gør vi ophold ved en lille nyetableret vingård i byen Turda og afholder vinsmagning der.

Lørdag 10. juni er fridag, til selv at gå en tur i midtbyen, handle, se lidt af byens seværdigheder eller bare slappe af ved en af de mange fortovsrestauranter i centrum. Om aftenen, er der afslutningsfest med underholdningsmusik og dans, en dejlig afslutning på dit ophold i Rumænien.

Søndag 11. juni – meget tidligt om morgenen er der afgang til Billund fra lufthavnen i Cluj Napoca. Fly afg. kl. 07:20, ankomst i Billund kl. 08:45.

Overhalet af får på vores dag tur Hygge hos Arpi – vores chauffør Cluj’s vartegn – den romersk Katolsk katedral

 

 

Så er vi i Danmark fyldt med en masse indtryk og oplevelser fra Rumænien, et land som måtte så meget igennem. Et land, der historisk har været udsat for mange krige, et land, hvor rumæneren næsten aldrig selv har haft lov til at have deres egen mening. Nu skal rumænerne selv til at vise om de kan leve op til EU- normerne. I vil komme til at se, at mange steder lever de stadig, som vi gjorde for 50 – 100 år siden, specielt i landsbyerne. I kommer til et land, der blev kendt (berygtet) for dårlige børnehjem, børn der levede på gaden, sigøjnere, m.m. Det var også forfærdelig, MEN, det bliver der mere og mere styr på, – og os som følger jer på turen, er sandsynligvis dem i Danmark, der kender landet Rumænien bedst og har været særdeles aktiv med at hjælpe landet.

Vi vil ikke love mere end vi kan holde, mange ting sker tit på vores ture lidt impulsiv, da ikke alt i landet fungerer perfekt, endnu. MEN, en ting kan vi love, I vil opleve en lokalbefolkning, der er utrolig gæstfri, helt unikt i Europa, se noget af Europas flotteste natur, et charmerende land man lader sig gribe af – der bliver meget at tale om på vejen hjem.

Det er meget svært at forklare, hvor spændende det er at besøge lokale familier, spise frokost hos dem, høre om deres liv, men også se med egne øjne, hvordan forholdene er i sådan et land – atmosfære kan man ikke beskrive.

OBS! De frokoster eller ekstra udgifter der er, når vi flytter os fra det ene hotel til det andet, er inklusiv rejseprisen. Resten er dagture, som man kan købe sig til i vores kontortid.

Vi er klar til at byde jer velkommen i Rumænien. HUSK! det er ejeren selv, der er med på turen. Dagturene koster mellem 30 – 90 €. Køber man alle dagturene, er det ca. 525 € inkl. frokost m/drikkevarer til. Kan også betales i DKK.

Med venlig hilsen,
Carmen Vele