14-dages tur – 17. maj 2020

På denne tur vil I opleve den mest vidunderlige natur i Rumæ- nien. Det er sådan, at man siger Wau! Når vi befinder os både i Syd- & Østkarpaterne, men også i Donau-deltaet. Vi bevæger os i fem forskellige områder i landet – Transsylvanien, Valakiet, Dobrogea, Moldavien og Bukovina. Hvert område har sin charme og sin kultur, og – ikke mindst – er områderne meget forskellige fra hinanden.

Turen koster kr. 9.995,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.995,-

Vi flyver fra Billund direkte til Bukarest. Her oplever vi hovedstadens mest interessante attraktioner, med vægt på ny og gammel historie. Vi ser bl.a. Parlamentet og huset hvor ægtepar Ceausescu har boet, men vi tager også en tur på landet og oplever den stor forskel mellem storby og landsby.

Turen går herefter videre til Donau-deltaet. Europas tredje største delta, hvor vi bliver henholdsvis kørt og sejlet til vores hotel, der ligger skønt midt i Donau-deltaet ved den sydlige ka- nal, Sfantu Gheorghe. Her tilbringer vi fire nætter og oplever det unikke delta med sine flotte søer og små kanaler. Det er kæmpeoplevelse!

Derefter går turen til byen Piatra Neamt og senere til Gura Humorului, som ligger i den nordøstlige del af landet, hvor kulturen, historien og arkitekturen forenes i en sjælden harmoni med omgivelserne. Den del af landet, er helt unikt. Den skal opleves med egne øjne! Turen slutter i byen Cluj Napoca, med et brag af gallamiddag og lidt fri på egen hånd inden hjemturen.

DEN PERFEKTE TUR FOR DIG, DER ER TIL NATUROPLEVELSER M.M.

Der er 8 dagture (og gallamiddag, hvis der er deltagere nok). Hvis man vælger alle dagture, er den samlede pris ca. 500 EUR pr. person, inklusiv frokost m/drikkevarer og entrér. Kan også betales i DKK. Alt dette er beskrevet i vores udførlige dagsprogram, som I er velkomme til at rekvirere.

Dagsprogram

Søndag 17. maj

I får flybilletten sendt pr e-mail eller brev senest 7 dage før afgang. Du/I skal møde op i lufthavnen i Billund kl. 06:30 om morgenen. Fly afg. fra Billund kl. 08:25, er i Bukarest kl. 12:05 – rumænsk tid. Carmen, jeres rejseleder er i lufthavnen og tager godt imod jer.

Vi kører ind til bymidten hvor vi ser det berømte eller berygtede store prestigebyggeri, som blev bygget i kommunisttiden – nemlig Folkets Hus, som i dag er landets parlament. Her skal vi huske, at have vores pas med, ellers får vi ikke lov til at komme ind. Sikkerheden er meget høj, netop på grund af, at bygningen er offentlig. Derefter kører vi til vores hotel som ligger tæt på midtbyen.

Vi mødes inden aftensmad på et angivet sted til kontortid. Her kan man tilmelde sig og betale de dagture, man vil med på, veksle til rumænsk valuta (RON), købe kort over Rumænien, m.m.

Mandag 18. maj. Afg. kl. 09:00

Vi kører hen til den gamle militære forlægning i byen Targoviste. Nu sker der nemlig noget helt specielt. Mange ting der er sket i Rumænien er blevet gemt, fortiet, lagt låg på. Men oftere og oftere kommer sandheden frem. I august måned i 2013, blev kasernen hvor Ceausescu og hans forhadte kone Elena blev dømt og henrettet, åbnet for offentligheden. JS kom dagen efter og blev selvfølgelig inviteret indenfor. Blev vist rundt og fik at se, hvor standretten foregik. Alt står som dengang, stole, borde m. m.

Vi så også hvor de fik deres sidste søvn. Og så fik vi et chok. Vi fik at se hvor de blev skudt, der er endda stadig skudhuller i væggene.

Det vil sige, at det sted, vi havde fået udpeget og vist vores gæster de sidste 30 år var løgn.

De mennesker der har fortalt, hvor de blev skudt, er dem vi er venner med i dag, det er ikke særlig sjovt. De havde fået at vide hvad de skulle sige til os FÆRDIG.

Alt dette kommer I nu ind og ser på denne tur. Altså den rigtige historie. Vi besøger også byens kloster, som hænger sammen med byens historie. Derefter kører vi til frokost hos nogle af J.S.`s venner, (de kan også blive jeres). J.S. har kendt familien siden 1986, altså også i Ceausescus tid. Vi skal rigtig hygge os, nyde maden, vinen, den rumænske brændevin TUICA (den nyder vi ikke, men den er en nødvendighed!). Man skal på et tidspunkt lukke øjnene og tænke, hvor er vi danskere privilegerede.

Oplev denne rumænske gæstfrihed! NYD DEN!

Tirsdag 19. maj. Afg. kl.09:30

Vi besøger ægteparret Ceausescus hus, som i dag er åbent for turister. Vi ser et luksuriøst hus, hvor ægteparret Ceausescu boede med deres 3 børn. Derefter kører vi til bymidten, hvor vi på egen hånd spiser frokost samt ser lidt af latinerkvarteret i Bukarest.

Onsdag 20. maj. Afg. kl. 09:00

Vi siger farvel til Bukarest og sætter kurs mod Donau Deltaet. Undervejs stopper vi i byen Constanta, hvor vi får tid til frokost, til at hilse på Sortehavet og til at få en lille dukkert i vandet. Videre til Tulcea, vi befinder os nu ca. 2850 km fra Donaus ”fødested” i Sydtyskland. Donau udspringer i Schwarzwald ved byen Schwenningen, derfra forsætter floden til Ulm, Regensburg, Passau i Østrig til Linz, Wien, videre til Bratislava ind i Ungarn til Budapest, hvor den drejer mod syd til Serbien, Beograd. Derefter danner den grænse mellem Serbien og Rumænien og mellem Bulgarien og Rumænien. Ved Calarasi drejer floden mod nord og deler sig i 2 flodarme. Donau løber videre i 2 arme op til Braila, hvor løbene samles igen, videre til havnebyen Galati, og derefter danner den grænse mellem Rumænien og Ukraine. Ved Tulcea fordeler den sig i 3 arme. OG HER STÅR VI SÅ, HVOR DONAU DØR, ved Europas tredje største delta. WAU

Ca. kl. 18:30 er vi i den lille landsby Murighiol som ligger midt i Donau Deltaet ved den sydlige kanal Sfantu Gheorghe. Vi bliver sejlet til den lille landsby Uzlina, hvor vi bor på et dejligt hotel. Her bliver vi indlogeret og får middag midt i skønne naturomgivelser.

OBS! Det er en god idé at medbringe lidt creme eller spray mod myg. De er der mest om aftenen og om natten. Vores pension ligger jo midt i deltaet, og der kan man ikke undgå at møde insekter.

Torsdag 21. maj

Vi bliver sejlet rundt i de små og store kanaler og søer i deltaet, som er et fantastisk og usædvanligt syn. Vi bliver delt i mindre både, så vi netop kan udforske de mest interessante steder midt i deltaet, og selvfølgelig fuglelivet som er helt fantastisk. Frokost indtager vi midt i deltaet. Det bliver hyggeligt med dejlig frokost i naturen.

Eftermiddagen nyder vi på vores pension.

Fredag 22. maj

I dag sejler vi til den yderste by ved Donau Deltaet og Sortehavet – byen Sulina. Det er som at komme til verdens ende. Her ser vi nogle af byens seværdigheder og får frokost på et af de lokale steder i byen. Ca. kl. 17:00 er vi tilbage på vores pensionat, så I får tid til at udforske området omkring vores pensionat, inden vi samles igen til aftensmad.

Lørdag 23. maj

Vi udforsker deltaet igen, der er på 564.000 ha, heraf 434.000 ha på rumænsk område. Der findes over 135 forsk. fiskearter, af dyrearter er der ca. 42. Et fugleliv (ca. 341 forsk. slags), der ikke kan beskrives. Vi kommer gennem skove, græsarealer, siv og sumpe, sejler på både større og mindre kanaler. På et tidspunkt er vi på Sulina kanal, og vi stopper i den lille landsby Mila 23. Her skulle være muligheder for at stå af og udforske en af de små landsbyer i deltaet, og måske er der en chance for at besøge en af de indfødte, som tilhører til lipovanerbefolkningen. Frokost indtager vi hos en lipovansk familier.

Glæd dig allerede! Det bliver en dejlig tur!

Søndag 24. maj. Afg. kl. 08:30

Vi sejler tilbage til vores bus og kører videre på vores færd. Vi kører en flot tur igennem den østlige del af Rumænien og nærmer os Østkarpaterne, og nu er vi i den del af Rumænien, som hedder Moldavien, eller Moldova. Vi bor på et dejligt hotel i byen Piatra Neamt.

Mandag 25. maj. Afg. kl. 10:00

Vi kører til klostrene Agapia og Neamt, som er helt unikke i denne del af Rumænien. Vi besøger først munkeklostret Neamt med de flotte fresker, og derfra kører vi til frokost hos en dejlig familie, som vi har kendt i efterhånden mange år. Efter frokost besøger vi klostret Agapia, som er et nonnekloster. Det er virkelig et besøg værd. Vi kører hjemad, holder en lille pause og får en forfriskning. Vi forventer at være på hotellet ca. kl.18:00.

Tirsdag 26. maj. Afg. kl. 09:00

Vi forlader byen Piatra Neamt og kører videre til den lille provins by – Gura Humorului. Vi befindes os nu i det område, der kaldes Bukovina, kendt for sine klostre og den fantastisk flotte natur. Vi bor midt i byen på et dejligt hotel med kort afstand til butikker og byens marked.

Onsdag 27. maj. Afg. kl. 10:00

EN KULTURDAG. Vi skal se de vigtigste og mest berømte klostre i området. Vi kører først til klostret VORONET, et meget smukt kloster. Her vil vi se nogle af de mest overvældende af vægmalerierne, – de første fresker er helt tilbage fra 1547. Du vil se mange bibelske personligheder, DET ER BARE HELT UTROLIG FLOT, – STOL PÅ HVAD VI SKRIVER. Derefter besøger vi en dejlig gæstfri familie, som har inviteret os til at spise frokost hos sig. Familien har igennem mange år haft tradition for at male påskeæg, så det kommer vi også til at opleve.

Vi kører videre til klostret MOLDOVITA. Her bor ca. 40 nonner i meget rolige omgivelser, flot natur, igen et kloster med flotte fresker. Virkelig et studium værd.

Fyldt med viden kører vi videre til en lille landsby, Marginea, som er kendt for sit værksted, hvor man laver sort keramik. Forventer ankomst til hotellet ca. kl. 18:00.

Torsdag 28. maj. Afg. kl. 09:00

Vi kører ind i Transsylvanien – også en fantastisk tur, igennem flotte bjerge og små charmerende landsbyer. Vi kommer til at køre en rute beskrevet af Bram Stoker i sin bog – Dracula. Frokost indtager vi på en restaurant/hotel bygget i kommunisttiden, på samme sted hvor man mener, at der har været en gammel borg, hvor Vlad Tepes – alias Dracula har siddet i fængsel i 10 år. Eventyr, historie og flot natur er dagens højeste punkter.

Glæd dig til endnu en fantastisk dag!

Fredag 29. maj

En fridag til selv at gå en tur i midtbyen, handle, se lidt af byens seværdigheder eller bare slappe af ved en af de mange fortovsrestauranter i centrum. Om aftenen er der afslutningsfest med underholdningsmusik og dans, en dejlig afslutning på dit ophold i Rumænien.

PS! Underholdning med folkemusik musik og dans kan kun lade sig gøre hvis gruppestørrelsen er over 20 pers. Under det vil prisen være alt for høj, og det vil ikke kunne betale sig. Vi finder et alternativ, hvis der ikke er tilmelding nok.

Lørdag 30. maj

Afg til Denmark. Vi tager tidligt afsted til luftavnen i Cluj Napoca, ca. kl. 05:00 om morgenen, derfor bliver morgenmaden serveret som madpakke. Fly afgang 07:25, er i Billund kl. 08:50.

Så er vi i Danmark fyldt med en masse indtryk og oplevelser fra Rumænien, et land som måtte så meget igennem. Et land, der historisk har været udsat for mange krige, et land, hvor rumænerne næsten aldrig selv har haft lov til at have deres egen mening. Nu skal rumænerne selv til at vise, om de kan leve op til EU- normerne. I vil komme til at se, at mange steder lever de stadig, som vi gjorde for 50 – 100 år siden, specielt i landsbyerne. I kommer til et land, der blev kendt (berygtet) for dårlige børnehjem, børn der levede på gaden, sigøjnere, m.m. Det var også forfærdelig, MEN, det bliver der mere og mere styr på, – og vi, som følger jer på turen, er sandsynligvis dem i Danmark, der kender landet Rumænien bedst og har været særdeles aktiv med at hjælpe landet.

Vi vil ikke love mere end vi kan holde, mange ting sker på vores ture lidt impulsiv, da ikke alt i landet fungerer perfekt endnu. MEN, en ting kan vi love, I vil opleve en lokalbefolkning, der er utrolig gæstfri, helt unikt i Europa, se noget af Europas flotteste natur, et charmerende land man lader sig gribe af – der bliver meget at tale om på vejen hjem.

Det er meget svært at forklare, hvor spændende det er at besøge lokale familier, spise frokost hos dem, høre om deres liv, men også se med egne øjne, hvordan forholdene er i sådan et land – atmosfære kan man ikke beskrive.

OBS! De frokoster eller ekstraudgifter der er, når vi flytter os fra det ene hotel til det andet, er inkluderet i rejseprisen. Resten er dagture, som man kan købe sig til i vores kontortid. Desuden skal man betale for at deltage i afslutningsfesten.

Vi er klar til at byde jer velkommen i Rumænien. HUSK! det er ejeren selv, der er med på turen. Dagturene koster mellem 45 – 90 €. Køber man alle dagturene, er det ca. 500 € inkl. frokost m/drikkevarer til. Kan også betales i DKK.